Da Helle Frederiksen sidste lørdag løb over målstregen, græd hun. Efter utallige danske og europæiske sejre havde hun for første gang vundet verdensmesterskabet i triatlon – og så på hjemmebane.
Den 37-årig pro-triatlet vil huske løbet som noget af det største i sin 10 år lange karriere. Ikke så meget, fordi det er første gang, eller fordi det er på hjemmebane.
Men fordi Helle Frederiksen den lørdag følte, hun igen var sit gamle jeg.
- Sidste weekend var første gang i flere år, at jeg følte mig uovervindelig. Den selvtillid og tro på mig selv har jeg manglet og savnet – indtil nu, siger den nykårede verdensmester.
I 2014 og 2015 var hun urørlig. Hun vandt alt, hun meldte sig til, og fik verdens hurtigste tid ved IRONMAN 70.3, som er en halv ironman-distance. Men hun ville være 100 procent fejlfri. Blive bedre.
Så hun opsøgte en behandler, der mente, hun havde for stive hofter og ville løsne dem.
På vej ind til behandlingen var Helle Frederiksen i sit livs form. På vej ud var hun på vej mod den største nedtur i sin karriere.
- Han lavede nogle øvelser på mig, der ødelagde mit knæ. Jeg kompenserende så meget på det venstre ben, at jeg havde otte centimeter mindre rundt om mit højre lår end det andet. Da det var ved at blive bedre efter et år, sprang en sene i storetåen, jeg fik en fibersprængning i læggen og et træthedsbrud i min højre side.
Den flyvende danmarks- og europamester faldt dybt. Skaden i knæet blev begyndelsen på en kædereaktion i hendes højre side, og hun måtte trække sig fra sporten i halvandet år.
En tid, der skulle være den bedste i Helle Frederiksens karriere, blev revet ud af hendes liv.
- Det føltes forfærdeligt. Da jeg opsøgte ham, var jeg ikke engang skadet. Jeg ville bare optimere min krop. Inden jeg ufrivilligt blev revet ud af sporten på ubestemt tid, var jeg ’on top of the world’, jeg var flyvende. Så jeg blev ufatteligt ked af det, da det skete.
En andenplads er ikke godt nok
Inden skaden havde Helle Frederiksen jagtet toppen, siden hun begyndte som pro-triatlet i 2008. Hendes stærke vilje fik hende til OL i London i 2012 som bare én ud af to danske triatleter.
Men den samme vilje medførte også mange års overtræning, udmattelse, sygdom og skader.
- Jeg har altid trænet for at blive den bedste i verden. Når jeg havde løbepas, løb jeg nogen gange hurtigere, end jeg skulle, bare fordi jeg kunne. Det gav mig selvtillid i træningen og fik mig til at tro, at jeg kunne præstere bedre under konkurrence. Men ofte kammede det over, og jeg måtte holde fri for løb i en måned på grund af overbelastning.
Da Helle Frederiksen langsomt begyndte at træne sig tilbage til elitemiljøet i sommeren 2016, var hun ikke den triatlet, som hun var før skaden.
Men hun klarede sig godt og fik flere andenpladser til diverse konkurrencer som EM i triatlon i 2017 og 2018 og ved sit første fulde IRONMAN VM i Arizona sidste år, hvor hun også slog dansk rekord.
Men Helle Frederiksen var ikke tilfreds, for hun vidste, hun kunne gøre det bedre end det.
- I de seneste to år har der været mange andenpladser, og for mig er der stor forskel på at være nummer et og to. Nummer to er ikke godt nok.
Trods de mange bump på vejen, har hver fejltagelse lært den danske rekordholder at lytte mere til sin krop.
Det sidste år har Helle Frederiksen været sin egen træner, og hun ændrer træningsplanen efter, hvordan hendes krop har det - ikke mindst for at kunne blive i sporten i flest år endnu.
-Hvis jeg er svimmel, dårlig og pulsen er for lav, presser jeg ikke mig selv, som jeg gjorde før. Så tager jeg en lur eller cykler to timer i stedet for fire. Med alderen er jeg mere i balance med mig selv og ved, at det handler om vedholdenhed i træningen - ikke selvpinsel.
Det tager 10.000 timer at skabe en mester
I dag kender Helle Frederiksen sin krop bedre end de fleste – på godt og ondt. Pro-triatletens mand og manager, Ben Powell, hjælper hende med at tage den mere med ro og være konstant i sin træning.
Selv mener hun, at årsagen til guldet sidste lørdag er hendes mange års erfaring i ikke at presse sig selv for hårdt – selvom hun kan og helst vil.
- Det tager 10.000 timer at skabe en mester. Jeg begyndte for ti år siden og træner 1.000 timer om året, så det burde også være nu. Jeg står stærkere end nogensinde før som triatlet.
Der er gået seks dage efter sejren på hjemmebane, men Helle Frederiksen ser allerede frem mod den næste udfordring.
IRONMAN VM i det varme klima på Hawaii venter rundt om hjørnet, og den nye titel som verdensmester har skubbet den 37-årige dansker godt på vej.
- Lørdagens sejr fik mig i den grad til at føle, at jeg er tilbage, hvor jeg var i årene inden skaden, og at jeg kan slå alle, jeg konkurrerer mod. Det er en fed følelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet.
Men de næste to uger vil Helle Frederiksens mand holde sin hustru i ørene, så hun ikke går i gang med forberedelserne alt for hurtigt. Den nykårede verdensmesters næste skridt er nemlig at lære at nyde sejren og give sig selv tid inden den næste store konkurrence.
- Min mand er meget med indover min træning nu efter min sidste ironman, hvor mit hoved fuldstændig tog over. Så han er der til at fortælle mig, når jeg skal stoppe. Ellers kan jeg blive ved.
Helle Frederiksen deltager i IRONMAN VM i Kailua-Kona, Hawaii, den 13. oktober i år, hvor hun skal svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe 42 km.