Fire danske finalepladser og en sølvmedalje ved EM i indendørs atletik var facit, da der skulle tælles op efter mesterskabets afslutning søndag aften.
Dermed blev antallet af danske finalepladser dobbelt så mange, som den officielle målsætning.
Sportschefen i Dansk Atletik Forbund, Piotr Haczek, havde derfor svært ved at få armene ned.
- Det var et fantastisk mesterskab for dansk atletik. Vi har vist, at vi kan være med blandt Europas bedste, selvom vi er et lille land. Det giver håb for fremtiden.
Ikke overrasket over succes
Selvom de danske atleter til fulde levede op til den målsætning, der var sat før EM, så er sportschefen ikke overrasket over de gode resultater.
- Vi meldte målsætning på to finalepladser ud, fordi alting aldrig lykkes 100 procent til et mesterskab. Slet ikke når du er et lille land.
- Men det gjorde det denne gang, og vi har ladet alle se, hvor stort vores potentiale er. Det er jeg meget stolt over, lyder det fra Haczek.
Andreas Bube vandt den eneste danske medalje bed EM, da han blev nummer to i mændenes 800 meter.
https://twitter.com/danskatletik/status/838450383651471360