Fodboldmålet i haven, cyklen med støttehjul, basketballkurven foran garagen.
Alting har en begyndelse.
For Armand Duplantis startede det som tre-årig med en sofa og et kosteskaft i stuen. Siden flyttede stangspringeren ud i baghaven, hvor forældrene anlagde en miniatureudgave af et atletikstadion.
Han sprang og sprang og sprang - ikke formålsløst - men med en meget langsigtet drøm for øje.
- Lige siden jeg var tre-fire år gammel, var det (at slå verdensrekorden, red.) mit mål.
'Var'. I datid.
17 år senere brusede lykkefølelsen nemlig gennem svenskerens frit faldende krop, da han i sin 6,17 meter lange flyvetur mod madrassen nåede højder, ingen andre stangspringere nogensinde havde præsteret før ham.
- Det er det bedste splitskund, der nogensinde kunne være. Alt bygger op til det éne lille øjeblik. Det lille frie fald er et magisk øjeblik, sagde 20-årige Armand Duplantis efterfølgende til The Guardian.
En uge senere gjorde han det igen, 'Mondo', som moderen kalder ham. Atletikkometen nåede 6,18 meter ved et atletikstævne i Glasgow. Endnu en verdensrekord.
- 'Mondo' fortæller mig altid, hvor let stangspring er. Han er virkelig født til stangspring, har moderen Helena Duplantis, tidligere svensk syvkæmper, fortalt.
Kigger man på Armand Duplantis' udvikling, er overhovedet ingen tvivl om, at han er et helt unikt talent. Den danske rekord i stangspring på 5,75 meter blev sat i 2002 af Piotr Buciarski. Da 'Mondo' var 17 år gammel, sprang han 5,90 meter.
- Lige nu bekymrer jeg mig ikke om at være den bedste 17-årige stangspringer nogensinde. Det kan jeg tænke over senere, sagde Armand Duplantis dengang.
- Nu fokuserer jeg på at blive den bedste i verden. Før jeg stopper karrieren, vil jeg være den bedste stangspringer nogensinde.
Følger moderens svenske fodspor
Armand Duplantis var altså født til at flyve, men det stod ikke skrevet i stjernerne, at stangspringeren skulle tørne ud under det svenske flag.
Han er født og opvokset i byen Lafayette i Louisiana (USA, red.), søn af den amerikanske stangspringer Greg Duplantis, men har dobbelt statsborgerskab. Og det var først som 15-årig ved ungdoms-VM, at Armand Duplantis første gang iklædte sig den blå-gule trikot.
- Vi blev kontaktet af det svenske forbund, der sagde, at de gerne ville have, at jeg stillede op for dem, sagde Armand Duplantis i et interview med Wanda Diamond League.
Duplantis' svenske mor Helena og storebroderen Andreas havde begge repræsenteret Sverige og talt godt om det.
- Så jeg besluttede mig for at give det (at repræsentere Sverige, red.) et forsøg, og jeg tror, at det er den bedste beslutning i min karriere.
Det fik flere i USA til at grynte over stangspringerens valg, men det forstod Duplantis' amerikanske far intet af.
- Han følger i sine mors fodspor. Det burde der ikke være noget forkert i.
Meget af kritikken gik på Armand Duplantis' tilknytning til Sverige. Selvom somrene i barndommen blev tilbragt i Skandinavien, har USA altid været hans fysiske hjem. Derfor er stangspringerens modersmål heller ikke svensk, men amerikansk.
- Jeg taler ikke godt svensk, men min mor og jeg har trænet lidt, sagde Armand Duplantis på svensk under et pressemøde for halvandet år siden, før han efterfølgende slog over i engelsk.
Internt i familien Duplantis griner de imidlertid af sønnens svenske ordforråd.
- 'Mondo' er bedst til stangspring, men han er blandt de dårligste i familien til svensk, sagde moderen, Helena Duplantis.
Atletikkens nye Usain Bolt
Det er to år siden, at Armand Duplantis vandt sin første seniorguldmedalje, og lige siden den sommeraften ved EM i Berlin er forventningerne til svenskerens fremtid kun gået én vej. Det samme er hans præstationer.
Allerede på pressemødet efter den 20-årige stangspringers første verdensrekord, blev Armand Duplantis bragt ind i en sammenligning med Usain Bolt.
Var han i sin første sæson som professionel allerede atletikkens nye ansigt?
- Jeg bebrejder ikke dem, der vil have, at jeg får en vild karriere som Usain Bolt. Jeg vil forsøge at løfte sporten så meget, jeg kan, og jeg ved, at den bedste måde at gøre det på er at hoppe virkelig højt, lød det fra Duplantis.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at folk ville tale om mig som en, der skulle lede hele atletiksporten. Jeg er bare en stangspringer.
Tidligere på dagen var der tikket en sms ind på svenskerens telefon. Den var fra et af Duplantis' store forbilleder, franske Renaud Lavillenie, som på daværende tidspunkt havde verdensrekorden i stangspring.
- Hav en god dag, baby - men ikke alt for god.
Duplantis grinte, da han fortalte om det på pressemødet. Få timer forinden havde megatalentet gjort det modsatte, haft en forrygende dag, og slettet franskmandens seks år gamle verdensrekord.
- Da jeg voksede op, var Renaud mit helt store idol, sagde svenskeren.
- Den støtte, han har givet mig gennem hele processen, har være fænomenal.
Atleter står på skuldrene af deres forgængere. For Duplantis har det været Lavillenies.
Men i en alder af 20 år har Armand Duplantis allerede overhalet sine idoler. Hver gang han træder frem i spotlyset, forventer tilskuere og tv-seere det uventede. For hvor langt kan han drive det?
Det finder vi i første omgang ud af på søndag, når han står der igen, vidunderet Duplantis. På jagt efter endnu en verdensrekord. Selvfølgelig i franske Clermont Ferrand - barndomsidolet Renaud Lavillenies hjemby.