Alle i og omkring dansk atletik sad søndag formiddag med åben mund og polypper.
For det var nok de færreste, der havde forventet, at denne helt almindelige efterårssøndag skulle ende med at blive en skelsættende dag for dansk eliteløb.
Men det blev den, da Jacob Sommer Simonsen fra AGF Atletik gjorde det nærmest umulige og smadrede den 39 år gamle danske rekord på maratondistancen.
29-årige Simonsen løb Berlin Marathon i tiden 2 timer, 7 minutter og 51 sekunder og slog dermed Henrik Jørgensens rekord fra 1985 med hele 1 minut og 52 sekunder. Til stor glæde for elitechefen i Dansk Atletik, der intenst fulgte med hjemmefra.
- Dengang midt i 80’erne var Henrik Jørgensen en rockstjerne i løbeverdenen. Og derfor har den her rekord stået som et ikon i dansk løb. Så det er fantastisk, at Jacob Lykkedes med at slå den. Det er et meget, meget stærkt signal, siger Mikkel Larsen til DR Sporten.
Og skal man tro elitechefen i Dansk Atletik, kan man efterhånden tale om et skelsættende år for dansk løb - og særligt dansk mellem- og langdistanceløb. For Simonsens maratonrekord er nemlig langt fra den eneste danske rekord, der er blevet sat i 2024.
- Jeg synes, vi begynder at se tegningerne til, at dansk løb er klar til at tage et skridt frem. Der er en ny generation af løbere, og de gør det altså godt. Vi går ind i en ny tidsalder, det er jeg helt sikker på, siger Mikkel Larsen.
Allerede tilbage i januar satte den bare 20-årige Axel Vang Christensen danmarksrekord på 10 kilometer-distancen, da han slog Klaus Hansens rekord fra 1995. Og i februar satte Sara Schou Kristensen danmarksrekord på halvmaraton-distancen, da hun slog Dorthe Rasmussens rekord fra 1991.
- Jeg håber, de her rekorder kan være en kickstarter for den nye generation, siger Mikkel Larsen og tilføjer:
- 10 kilometer-rekorden var jo grå og støvet, og maratonrekorden nåede næsten at fylde 40 år. Så det er et vigtigt signal, at dem, der er her nu, det er de bedste, vi nogensinde har haft. Det er et signal om, at det kan lade sig gøre. Det er ikke bare noget, man skal snakke og drømme om længere.
Ud af krisen, men langt til toppen
Dansk mellem- og langdistanceløb har gennemlevet en mindre krise i løbet af de seneste år. For eksempel havde Danmark ikke en eneste løber med ved sommernes OL i Paris på de lange distancer.
Men den krise er fortid nu, både håber og tror elitechefen.
- Vi har sakket bagud, og vi er ved at prøve at indhente toget, for at sige det, som det er. Det her (Simonsens rekord, red.) er et kvantespring. Nu står vi ikke på perronen mere, nu er vi med på toget, siger Mikkel Larsen.
Men selvom de danske løbere anno 2024 er lykkedes med at slå de danske løbere fra 1980'erne og 1990'erne, betyder det ikke nødvendigvis, at Danmark er rykket tættere på den absolutte verdenstop.
For eksempel er verdensrekorden på maratondistancen blevet slået hele 13 gange i løbet af de 39 år, hvor ingen dansk løber formåede at slette Henrik Jørgensens danske rekord på distancen. Og Jacob Simonsens danmarksrekord er fortsat mere end syv minutter langsommere end kenyanske Kelvin Kiptums verdensrekord, der lyder på 2 timer og 35 sekunder.
Men elitechefen er fortrøstningsfuld for fremtiden på baggrund af opsvinget i 2024.
- Det er fedt, der er en ny generation. Jacob Simonsen er jo ikke ung, men han er ung i maratonregi, og der er mange gode år i ham endnu. Alle de andre navne er unge folk, der først lige er begyndt. Jeg tror, vi får mange løberekorder de kommende år, for det her er langtidsholdbare navne, siger Mikkel Larsen, der tror på dansk OL-deltagelse ved legene i Los Angeles i 2028:
- Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi har mellem- og langdistanceløbere med ved OL næste gang. Og også mere end én.
Inden da er de danske mellem- og langdistanceambitioner dog primært knyttet op på VM i halvmaraton i 2026, der afholdes i Danmark. Her skal der også løbes VM på 5 kilometer og den såkaldte one mile-distance.