En sølvmedalje ved VM ville de fleste atleter være tilfredse med, men for Daniel Wagner Jørgensen, der er indehaver af verdensrekorden i para-længdespring, sluttede stævnet i Qatar skuffende.
Med et spring på 6,02 meter var han 51 centimeter fra sin personlige rekord, og han var derfor heller ikke nærheden af at true den japanske vinder, der kom ud på 6,29 meter.
Til gengæld kan han glæde sig over, at andenpladsen udløser en kvoteplads til de Paralympiske Lege i Rio næste sommer.
Daniel Wagner Jørgensen har allerede vundet bronze i 100 meter sprint ved VM, der bliver afholdt i Doha i Qatar.