I et PR-stunt vil verdens 19. fattigste land, Rwanda, poste 85 millioner kroner om året i den engelske fodboldklub Arsenal for at forsøge at trække flere turister til landet.
For pengene får landet påtrykt 'Visit Rwanda' på spillertrøjernes ærme. Men Premier League-klubbens nye sponsor har skabt ballade i Storbritannien.
Blandt andet fordi briterne betaler over en halv milliard i udviklingsbistand til Rwanda. Og skal ulands-bistand gå til at sponsorere en engelsk fodboldklub, spørger kritikerne.
Rwanda er ikke ene om at have set PR-værdien i at markedsføre sig gennem en af verdens mest populære fodboldligaer. Det er således langtfra første gang, at sportens spillere bliver kastet ind i en politisk kamp.
Ifølge idrætshistoriker Jørn Hansen fra Syddansk Universitet er der alt for mange penge på spil i professionel fodbold, og elitesport i det hele taget, til, at kontroversielle sponsorater kan undgås.
- Det er fordi, vi befinder os i et spændingsfelt mellem sport og showbusiness, siger han.
Rwanda ved godt, at de får massiv omtale ved give penge til Arsenal, fordi opmærksomheden omkring engelsk fodbold er så stor, siger han.
- Eliteidræt, penge og medierne hænger uløseligt sammen.
Fem gange sport har skabt uro
- •
Anklager om korruption, slavelignende forhold for byggearbejdere og overtrædelse af menneskerettigheder har skabt massiv kritik af Qatar som vært for VM i 2022,
- •
Den tidligere målmand Peter Schmeichel blev beskyldt for at lave propaganda for Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han på russisk stats-tv lavede reklame for VM i Rusland.
- •
De statsejede flyselskaber Qatar Airways og Emirates sponsorer en række storklubber, og både FN og menneskerettighedsorganisationer har kritiseret landene bag for at bryde menneskerettigheder.
- •
Et nyere eksempel er fodboldklubben Brøndby, som fagforeningen 3F har kritiseret for at have den danske transportvirksomhed Nordic Transport Group (NTG) som sponsor. Ifølge 3F er NTG kendt for at dumpe priserne i transportbranchen. Firmaet selv afviser og kalder kritikken urimelig.
- •
Kronprins Frederiks medlemskab af IOC har skabt stor debat, og kritikere mener, at hans position som politisk neutral ikke stemmer overens med hans medlemskab af den olympiske komité.
Sport og politik hører sammen
Idrætshistorikeren siger, at det er en romantisk forestilling at tale om 'de gamle, traditionsbundne klubber'. Sådan forholder det sig ikke længere, siger han.
- Sport og politik kan ikke adskilles. I og med at sport er så stor en mediemanifestation, vil det altid kunne spændes for en politisk vogn, siger han.
For eksempel kan Ruslands præsident, Vladimir Putin, bruge VM i Rusland som en politisk manifestation og se frem til at få skulderklap fra sin egen befolkning, hvis VM bliver en succes.
Det sker uagtet, at folk i Vesten måske føler, at de har gennemskuet Putin, siger Jørn Hansen.
Et spørgsmål om hvem der har pengene
Fodboldklubber i dag har brug for meget store summer for at få hele maskineriet til at løbe rundt, blandt andet fordi spillerne er blevet så dyre, og mediebevågenheden så massiv.
- De professionelle klubber mangler altid penge i en vis forstand. Og selvom nogle klubber prøver at tage et bevidst valg om deres sponsorer, går andre mere efter mammon. I dag er det blevet et spørgsmål om, hvem der byder ind med midlerne, siger Jørn Hansen.
Derfor ser vi også, at pengene i sportens verden ofte findes i nationer, hvor vi ikke bryder os om de politiske systemer. Men vi kan lige så god vænne os til det.
- Det er blevet et vilkår, at pengene efterhånden ligger hos oliesheiker og oligarker, siger Jørn Hansen.
Går mere op i billetpriser
- I engelsk fodbold er flere klubber ejet af sheiker og oligarker, og i det daglige er der ikke mange anfægtelser af, at det sådan set er oliemilliarder, der strømmer ind. Fansene går mere op i, om billetpriserne bliver hævet, fordi det i forvejen er meget dyrt at gå til fodbold i England, forklarer Jørn Hansen.
Der har for eksempel heller ikke været særlig meget kritik af, at store ølfirmaer som Carlsberg eller Heineken i årevis har været sponsorer for klubber og sportsbegivenheder, påpeger han.
Ifølge idrætshistorikeren er det vanskeligt at sige, hvor grænsen går i forhold til valg af sponsorer.
- Kritikken kommer, når et sponsorat rører ved noget, der kan være politisk betændt, men der er ikke nogen facitliste. Selvfølgelig er der en grænse, men vi skal nok derud, hvor fans begynder at boykotte kampene, før det bliver et problem, siger Jørn Hansen.