Nu skal det handle om at drømme. Hvad drømmer du om? Hvad kan man drømme om? Kan man drømme, både når man sover, og når man er vågen? Hvad tror I, jeres forældre drømmer om?
Se afsnittet her: Drømme
Samtalespørgsmål
- •
Hvad er en drøm?
- •
Hvilke ting kan man drømme om?
- •
Hvad drømmer du om?
- •
Hvad tror I, at Thomas og Jakob drømmer om?
- •
Hvordan tror I, at ens drømme kan gå i opfyldelse?
Tegneaktivitet
I skal nu lave en spåkugle, som handler om ”Min drøm”. Se hvordan i kliphjulet.
Find skabelonen til spåkuglen her.
Når I er færdige, skal I vise jeres flotte spåkugler for hinanden. Husk at fortælle om din drøm i spåkuglen.
Legeaktivitet: ”Drømmerejsen”
I skal lave massagehistorien ”Drømmerejsen”. Børnene skal have en makker. Makkerparret sidder, så den ene starter med at kunne give massage på ryggen. Når du gennemgår, hvad aktiviteten går ud på, kan I tale om, hvad der er godt ved massage, hvorfor man får massage, hvad der er vigtigt at huske osv. Det er vigtigt at tale om regler for børnemassage; hvor må man røre på ryggen, hvor hårdt må man trykke osv.
Sådan afvikles aktiviteten:
Når børnene sidder klar, og barnet, der skal give massage, har lagt to hænder på ryggen af sin makker, læser den voksne historien ”Drømmerejsen” højt. Mens historien læses højt, viser den voksne med hænderne, hvordan børnene skal give massage på ryggen af makkeren. Når historien slutter, siger barnet, der fik massage, tak for massage og makkerparret bytter plads, og man gentager historien.