SPIL: "Sikker & Søn - Robotten er løs"

Hjælp Sikker & Søns robot med at komme sikkert gennem trafikken og øv trafik på en sjov måde på skærmen. Find et lærerigt trafikspil til børnehavebørnene her.

Sikker & Søns robot er sluppet løs – og nu skal I hjælpe den med at komme sikkert hjem igen. I skal vise og styre robotten, så den kommer sikkert over vejen og hjem til Sikker og Søns fest.

”Sikker & Søn – Robotten er løs” er et spil til tabletten, hvor barnet øver sig i at navigere i trafikken som fodgænger. Barnet skal hjælpe robotten med at se sig for og gå over vejen, når det bliver grønt og redde den fra farerne i trafikken.

Formålet med ”Sikker & Søn – Robotten er løs” er at lære børnene om trafiksikkerhed, samtidig med at de har det sjovt med at udforske sjove lokationer i spillet.

Sikker fortæller historien om, hvordan han har bygget robotten, og hvordan den er sluppet løs. Hans søn, Søn, hjælper med gode råd til, hvordan man kan få robotten hjem ud fra hans viden om trafiksikkerhed på vejene – og sammen med barnet bag skærmen får de robotten hjem til en kæmpe fest!

Spillet passer til børn i alderen 3 – 6 år, og I kan finde spillet inde på DR Ramasjangs app. DR Ramasjang-appen kan I hente gratis i App Store eller Google Play.

Når I har hentet appen, skal I trykke på følgende:

1. Tryk på det røde joystick i hjørnet

Ramasjang app

2. Tryk på det røde joystick igen.

3. Find spillet blandt de andre spil. Det hedder ”Sikker & Søn – Robotten er løs”.

4. Tryk på spillet, og I er klar til at spille! Sikker & Søn guider jer gennem spillet. Held og lykke med at hjælpe robotten hjem!