Snegl

Nogle snegle har et hus på ryggen, og andre er nøgne. Alle snegle laver slim, men hvad bruger snegle deres slim til?

(© colourbox/ Grafik: Cecilie Jacobsen)

Hvor fandt I sneglen henne?

Hvordan så det ud, der hvor I fandt sneglen?

Se med her, når MikroMakkerne leder efter snegle.

Snegle er bløddyr. Det betyder, at de ikke har et skelet eller knogler. Snegle lever alle steder i Danmark.

Nogle snegle er helt nøgne og glatte. Andre snegle har et lille hus på ryggen. Det kalder man et sneglehus. Et sneglehus er ikke et rigtigt hus, men en lille skal som sneglen kan krybe ind i.

En snegl er både en hun og en han i samme krop.

Snegle har to øjne og én fod. Snegle lægger slim ud. Snegle bruger slimen til at glide fremad. Når snegle glider fremad, kan man se slimen efter dem.

Kan I glide frem på gulvet som en snegl?

Hvad tror I, at snegle godt kan lide at spise?

Snegle har en stor mund med en ru tunge. Sneglen bruger sin ru tunge til at spise svampe, planter og døde dyr.

Snegle kan godt lide at bo fugtige steder. De kommer mest frem i naturen om natten.

I kan nu undersøge sneglen på insektvæddeløbsarket. Find det HER.

I kan også farvelægge en kopitegning af sneglen. Find den HER.