Keglevognens efterfølger

Leg, at I styrer Sikker & Søns keglevogn og øv jer i at give tegn.

Leg keglevogn på legepladsen og øv jer i at give tegn. Her er en sjov ny version af kongens efterfølger - keglevognens efterfølger.

Find en PDF-udgave af legen HER til at printe og tage med ud på legepladsen.

Alder: 5-6 år

Materialer:

  • En hjemmelavet trafikbane (alternativt jeres gode fantasi og god plads)

Sådan leger I:

Nu skal alle ud og køre i den imaginære keglevogn. Sæt børnene sammen i par af to og to, og lad den ene være Sikker og den anden være Søn.

”Sikker & Søn” stilles op på en lang række, og nu vælger I et par, som skal være første ”keglevognsstyrer”.

Snak med børnene om, hvordan man viser, hvor man skal hen i trafikken, og lad dem vise det med hænderne. Til højre = stræk armen til højre, til venstre = stræk armen til venstre, og stop = sæt hånden op ud til siden, som hvis du siger stop.

Alle børn og voksne tager en imaginær cykelhjelm på, holder hænderne på et imaginært styr, og så ”cykler” I ellers derud af. Det forreste par styrer turen og viser med deres hænder keglevogns-togets rute. Kommandoerne kan være:

Drej til højre = arm strækkes ud til højre.

Drej til venste = arm strækkes ud til venstre.

Stop = armen op i stop-tegn.

Ring med ringeklokken = alle "ringer med ringeklokken" og siger "drrriiing drrriiing".

Se sig for og lyt = kig til begge sider og hænderne op til ørene, som man lytter.

Løb hurtigt/langsomt

Find selv på flere...