Hvem skal være hvor på vejen? Biler, cykler og fodgængere?

Biler, cykler, løbehjul, fodgængere og løbere - alle har deres egen plads i trafikken og deres egen kørebane. Men hvor er de? Leg og lær med Sikker & Søn om trafikanternes plads i trafikken.

Ude i trafikken kan der være mange mennesker på samme tid. Nogle går, cykler, kører bil, løber på løbehjul og står på rulleskøjter. Derfor er det vigtigt, at alle ved, hvor de skal være henne på vejen.

Hvor tror I, at folk, der går, skal gå henne ude i trafikken?

Hvordan plejer du at komme i børnehave? Hvor er du henne på vejen?

Gæt med her, når Sikker & Søn finder ud af, hvor de forskellige trafikanter skal være henne på vejen!

Hvornår tror du, at trafikken fungerer bedst?

  • Når fodgængere går på fortovet, cyklister cykler på cykelstien, og bilister kører på vejen

  • Når alle trafikanter kører på samme vej

  • Når der ikke er nogen vej.

Hvad mon Sikker svarer? Se med her.

Som I kan se, så er det vigtigt at vide, hvor man skal være i trafikken. Derfor er det også vigtigt at vide, når vi går væk fra sit eget sted og ind på andres. Heldigvis kan man se det på en nem måde – se efter kantsten!

Hvad tror du, at man skal gøre, når man kommer til en kantsten?

Se med her, når Sikker & Søn øver sig i at kende forskel på fodgængerens, cyklistens og bilistens vejbaner.

Hvorfor tror I, at det er godt, at der er forskellige vejbaner til fodgængeren, cyklisten og bilisten?

Hvorfor tror I, at Søn siger, at ”bil slår cykel”?

Hvorfor tror I, at Sikker siger, at ”bil slår fodgænger”?

Hvor tror I, at bilerne skal køre i trafikken?

Nu har I set Sikker & Søn finde ud af, hvor fodgængere, cyklister og bilister skal være i trafikken – nu skal vi selv øve det!

Kreativ opgave: Hvor skal mennesket, cyklen og bilen være henne?

Alder: 3 - 6 år

Materialer:

  • Kopitegning af vej. Print den HER.

Sådan gør I:

Tegn og farvelæg biler, cykler og fodgængere på kopitegningen og snak undervejs om, hvor de forskellige trafikanter hører hjemme på vejen.

Leg: Stop op, når du kommer til kanten

Alder: 3-6 år

Materialer:

  • Klodser eller andet, der kan fungere som kantsten

Sådan leger I:

Byg en ”kantsten” på tværs af gulvet. Lad børnene gå to og to frem til kantstenen og øve sig i at stoppe og se sig for. De andre børn siger ”STOP!”, når makkerparret ikke må gå længere.

Når I har prøvet legen indenfor, kan I gå udenfor og øve jer i at stoppe op ved en ægte kantsten. Snak om, hvor fodgængerne, cyklisterne og bilisterne skal være.

I kan også farvelægge stopskilte, som I kan bruge i legen inde på stuen. Find stopskiltet til print HER.