Hvad betyder trafikskiltene?

Røde skilte, blå skilte og hvide trekanter. Hvad betyder alle skiltene ude i trafikken? Leg og lær med Sikker & Søn, når de lærer om trafikskiltene.

Ude i trafikken hænger der skilte mange steder. De fortæller, hvad du må, hvad du ikke må i trafikken, og hvad du skal gøre.

Har I set trafikskilte før? Hvordan så de ud?

Hvorfor tror I, der er skilte i trafikken?

Gæt med her, når Søn lærer Sikker om trafikskilte.

Hvilket af de tre skilte fortæller jer, at man må cykle der?

  • Et blåt skilt med en cykel

  • Et rødt skilt med en cykel og en streg henover

  • Et gult trekantet advarselsskilt, der fortæller om alle de ting, man skal passe på i trafikken

Hvad mon Sikker svarer? Se med her.

Det er ret smart, når trafikskiltene kan fortælle os, hvad vi skal se efter i trafikken. Se med her, når Sikker bruger trafikskilte til at lære Søn at spille fodbold.

Hvorfor tror I, at Sikker & Søn ikke må cykle hen til isboden?

Hvad tror I, at den røde farve betyder?

Hvad tror I, at et rundt rødt skilt med en streg hen over betyder?

Hvilket trafikskilt synes I, at der mangler ude på legepladsen?

I har set Sikker & Søn øve sig i at læse trafikskilte, og nu er det vores tur! Nu skal vi nemlig tegne og lege med trafikskilte.

Kreativ opgave: Find på jeres egne trafikskilte til legepladsen

Alder: 3 - 6 år

Materialer:

- Tusser eller farver

- Lamineringslommer

- Kopiark med tomme trafikskilte.

Find skiltene:

  • Forbudstavle HER

  • Påbudstavle HER

  • Stopskilt HER

  • Advarselstavle HER

Sådan gør I:

Mangler I også et skilt på legepladsen, hvor der står om man må cykle, spille fodbold eller løbe helt vildt stærkt? Nu kan I lave jeres egne trafikskilte til stuen, legepladsen eller foran børnehaven. Print kopiarket med de tomme trafikskilte ud og design jeres egne.

Mens I tegner trafikskilte, kan I snakke om, hvornår et skilt fortæller, hvad man må, og hvornår det fortæller, at der er noget, man ikke må.