Husmåren

Det næste dyr i fødekæden har små runde ører, og de fleste synes, at den ser nuttet ud. Men bliv ikke snydt af, at den ser sød ud – den er faktisk ret farlig for fugle og andre små dyr.

Husmåren er et brunt dyr med små runde ører og meget skarpe tænder. Den har en lyserød næse og hvid pels på halsen og maven.

Husmåren bor tit i små skove tæt på byer. I skoven finder husmåren et træ eller en forladt rede, som den bor i. Den kan også bo i en gammel rævegrav, hvor ræven har boet med sine unger. Her bor husmåren alene. Husmåren flytter også tit ind på et loft i menneskers huse. Derfor hedder den en husmår.

Det er svært at se en husmår om dagen. Her ligger den nemlig og sover, men om natten er den vågen og går på jagt.

Hvad tror I, at husmåren spiser?

Hvad tror I, at husmåren skal ud og stjæle?

Husmåren er næsten en halv meter lang, og dens lange hale er omkring 25 cm. Husmåren er vildt god til at klatre, men tit springer den faktisk rundt. Den lander altid med samlede poter, når den springer.

Kan I springe rundt ligesom husmåren i filmen? Se, om I kan springe og lande med samlede ”poter”?

Hvordan tror I, at husmåren stjæler et af musvågens æg?

Husmåren spiser fugleæg, mus og små fugle. Den kan også fange en muldvarp. Husmåren kan også spise insekter, frugt og bær.

Husmåren kunne have et helt æg i den mund. Hvordan kan I flytte ting rundt, hvis I ikke må bruge jeres hænder?

Så husmåren spiser fugle og fuglenes æg, men hvem tror I, der kan finde på at spise en husmår?

Se næste dyr i fødekæden HER

Hvis I ikke vil kigge på næste dyr, kan I lege en sjov fødekæde-leg. Find den HER.

I kan også farvelægge en kopi-tegning af husmåren. Find den HER.