Gå på ekspedition: Hvem bor på legepladsen?

(© Grafik: DR Design & Cecilie Jacobsen)

Nu skal I ud på ekspedition på legepladsen og undersøge, hvilke vilde vidunderlige dyr I har boende.

Start med at tale med børnene om, hvor de tror, at dyr kan bo ude på legepladsen:

  • Hvor tror I, at vi kan finde dyr ude på legepladsen?

  • Hvilke dyr tror I, at vi kan finde?

  • Hvorfor tror I, at vi kan finde de dyr?

Brug spørgsmålene til at finde ud af børnenes syn på legepladsen og spørg specifikt ind til steder på jeres legeplads som for eksempel ’Hvem, tror I, kan bo i sandkassen?’. Så danner børnene hypoteser om legepladsen, som de kan efterprøve.

Brug herefter ’Ekspeditionslisten’ til at gå på opdagelse efter dyr på legepladsen.

Print ’Ekspeditionslisten’ HER.

Her er seks meget almindelige dyr beskrevet. Hvis I finder et af dyrene, kan I sætte en streg ved det i listen.

Hvis I har et lille terrarie, kan I komme dyret heri, så I kan undersøge det nærmere.