Frøens fugtige hud
Frøernes grønne eller brune hud er god, når de skal gemme sig. De grønne og brune farver passer nemlig godt ind i naturen, så det kan være svært at se frøerne.
Hvorfor er frøerne gode til at hoppe?
Frøer er rigtig gode til at hoppe. Det er, fordi de har stærke bagben. De fungerer som en fjeder. Når en frø sidder ned, er benene bukket, og så kan den bruge sine stærke bagben til at skubbe sig højt op i luften i et hop.
Prøv at rejse jer op og hoppe.
Prøv derefter at sætte jer som en frø og hoppe op i luften.
Hvordan føles de to hop?
Nu skal I prøve at se, om I kan slå springfrøens rekord. Den danske springfrø kan hoppe en meter højt og to meter langt.
Find et målebånd, og se, hvor langt I kan hoppe.
- •
Hvor langt kan I hoppe?
Sæt nu målebåndet op langs væggen, og hop så højt, I kan.
- •
Hvor højt kan I hoppe?
Hvordan fanger frøerne mad?
Hvordan tror I, at frøerne fanger mad?
Frøer fanger deres mad med deres tunge. Frøerne har en klistret tunge, som de hurtigt kan skyde ud af munden for at fange dyr og insekter.
Når frøen har fanget maden med sin tunge, sluger den det helt.
Hvad siger en frø?
Alle frøer kvækker, men de lyder ikke ens. Frøer kvækker nemlig forskelligt, så de kan kende forskel på hinanden og finde en kæreste af samme art som dem selv.
Det er kun han-frøer, der kvækker. De kvækker om foråret for at lokke hun-frøer til vandhuller og søer, så de kan parre sig.
Kvæk som de danske frøer
Her kan I lære, hvordan alle de danske frøarter lyder, når de kvækker.
Prøv at se, om I kan sige som dem?