Byg en hule på legepladsen

(© DR Billeder/ Cecilie Jacobsen)

Når I har talt om alle dyrene, og hvor de bor, er det jeres tur til at lave et sejt levested omkring børnehaven. Det kan enten være på legepladsen eller næste gang, I skal på tur i skoven.

Inden I begynder at bygge jeres hule eller rede, kan I tale om, hvordan der skal se ud, der hvor jeres hule skal være:

  • Skal der være sol eller skygge?

  • Varmt eller koldt?

  • Vådt eller tørt?

  • Hvordan beskytter I jer?

  • Hvor er det bedst på legepladsen at bygge en hule?

Når I bygger hule, øver I både matematisk opmærksomhed og samarbejde i børnegruppen.

Når I er færdige med hulen, kan I invitere forældre og andre børn i børnehaven hen og se den. Her kan I i fællesskab fortælle, hvordan I har bygget hulen, og hvorfor det er en god hule.