Læs højt:
Vampyr, astronaut, prinsesse eller farlig drage – en rulling kan blive alt i hele verden, og det er kun jeres fantasi, der sætter grænserne.
Nu kan I høre fire forskellige eventyr og se, hvordan Silja bygger personerne fra kendte eventyr som rullinger.
Til pædagogen: I kan vælge, om I skal se alle videoerne på én gang, eller se én video ad gangen.
Hvis I på grund af skærmpolitik ikke viser videoer i jeres dagtilbud, så kan du selv se videoen som forberedelse.
Mange eventyr har prinser, prinsesser, soldater eller hekse med, ligesom dem vi så i videoerne med Silja. Men en rulling kan blive alt i hele verden og være lige den helt eller skurk, I synes, i jeres eventyr.
Se billederne i billedhjulet. Tal derefter om, hvordan rullingerne på billederne kan være med i eventyr.
Spørgsmål til børnene:
- •
Hvem kan ellers være med i et eventyr?
- •
Hvem kender I, der er med i eventyr?
Find toiletruller, æggebakker, lim og andre sjove genbrugsfund frem, og begynd at bygge jeres rullinger.
Når I laver rullinger, kan I sidde og tale om, hvordan rullingen er. Er den sød, modig, bange, god, ond, tissetrængende, glad for at være ude i naturen eller andet?
Når den er færdig, skal I i fællesskab finde på et eventyr, hvor jeres rullinger er med.