Hvad er en samling? Og hvordan bliver man puttet til lur i vuggestuen?
Det kan virke som en umulig opgave at kommunikere vuggestuens rutiner til et barn, der endnu ikke kan tale, og det kan tage lang tid, at lure de individuelle putteritualer et nyt barn har.
Netop derfor er forældrene vigtige medspillere under en indkøring.
DR Spire har bedt en af Danmarks mest erfarne specialister i børnepsykologi, Grethe Kragh-Müller, og vuggestuepædagog, Dagmar Bak Rolskov, om deres bedste råd til den vigtige overgang fra barselsboble til vuggestueliv.
Grethe Kragh-Müller kan bedre lide begrebet overgang end indkøring.
- I ordet indkøring kommer det netop til at handle om, hvordan får vi barnet kørt ind – sluset ind – i vuggestuen, i stedet for det kommer til at handle om, hvad er det for et lille nyt menneske, vi skal byde velkommen til at tage del i vores vuggestue, siger hun.
Når et nyt barn starter, er det altså vigtigt ikke blot at anskue det som en institutionaliseringsproces, hvor barnet skal tilpasse sig vuggestuens rutiner. Det er i høj grad også en øvelse for det pædagogiske personale i at tilpasse sig en ny lille person.
I Børnehuset Jorden Rundt, hvor Dagmar Bak Rolskov er pædagog, holder de samtaler med forældrene til nye børn.
- Forældrene er eksperter på deres barn, så de sidder på en vigtig viden, fortæller hun.
Grethe Kragh-Müller har i forskningsprojektet De første 1000 dage også erfaret, at en overgangssamtale har stort udbytte. Særligt hvis man kombinerer det med et hjemmebesøg.
- Hvis man holder samtalen i vuggestuen, kan det lettere komme til at handle om, hvordan vuggestuen er, og hvad der forventes af dem, og hvad de skal huske… En overgangssamtale i et hjemmebesøg kommer mere til at handle om, hvad er det for et lille barn, og hvad barnet kan lide, siger hun.
Grethe Kragh-Müller anerkender, at det kan være svært at prioritere tiden til hjemmebesøg.
- Men i sidste ende drejer det sig om, at pædagogen får et godt kendskab til familien og barnet. Det kan også lade sig gøre i en god samtale i vuggestuen, fortæller Grethe Kragh-Müller.
Den nuværende forældregeneration er flere gange blevet skudt i skoene, at de pylrer meget. Men når det kommer til valg af daginstitution, er det måske godt nok.
Grethe Kragh-Müller fortæller, at det er vigtigt, at de mærker efter, om den givne vuggestue er et rart sted at være.
- Som forældre er det en god idé at undersøge, hvad det er for et sted, ens barn skal være så mange timer om dagen, siger hun.
En af de store overgangsopgaver ligger derfor også i at gøre forældrene trygge.
Grethe Kragh-Müller opfordrer til, at vuggestuen prioriterer at lade kommende forældre komme på besøg med barnet eller arrangere en åben eftermiddag i ny og næ, hvor en gruppe af vuggestuestartere inviteres forbi med deres forældre.
- Det ville bidrage rigtig meget til, at det ville blive nemmere for barnet og nemmere for de voksne, siger Grethe Kragh-Müller.
Forskellige børn har forskellige behov.
To indkøringer - eller overgange - er aldrig ens, og med nogle børn kræver det, at barnets primære tilknytningsperson tilbringer ekstra dage i institutionen under opstartsperioden.
Tilknytningsteorien handler om, at barnet har en sikker voksen – en sikker base at søge hen til – i situationer, hvor barnet føler sig usikker eller bange.
Rådet fra Grethe Kragh-Müller lyder, at man skal lade indkøringen tage den tid, det tager. Først når barnet oplever mindst én pædagog i vuggestuen som en tryghedsperson, skal man begynde at gå. Det vil mindske gråd og utryghed.
- De voksne i vuggestuen skal være aktivt kontaktende, og så skal man selvfølgelig ikke lade barnet sidde på skødet af mor og far i 14 dage, siger Grethe Kragh-Müller.
Samtidig har Dagmar Bak Rolskov en pointe om, at det kan være fint at orientere forældrene om, at gråd er en ganske naturlig ting. Faktisk er det et tegn på, at barnet har en god tilknytning til sine forældre.
Det er også væsentligt at gøre opmærksom på, at når barnet er i en udviklingsfase som vuggestuestart, da er en vis grad af utryghed forventeligt.
- Vi prøver at gøre børnene trygge, men de bliver også nødt til at være lidt utrygge på en eller anden måde, for det hører jo med i nye overgange, siger hun.
Alligevel, fortæller Dagmar Bak Rolskov, tøver de i Børnehuset Jorden Rundt ikke med at ringe hjem, hvis et nyt barn bliver ved med at græde og er utrøsteligt.
- Det oplever vi, at forældrene er glade for. Det styrker tilliden, siger hun.
Hun tilføjer, at det også er en vigtig erfaring for barnet, at det oplever, at pædagogerne løser den utrygge situation.
Det kan synes åbenlyst, men et vigtigt råd er også at skabe en god kontakt til barnet.
- Det er vigtigt, der er en voksen, der kan optræde som tilknytningsperson, når barnet har brug for det, siger Grethe Kragh-Müller.
Det kan organiseres på forskellige måder, men i mange vuggestuer har man god erfaring med at vælge en primær pædagog til at tage sig af barnet og familien under vuggestuestart.
På Dagmar Bak Rolskovs stue i Børnehuset Jorden Rundt fordeler de som udgangspunkt de nye børn mellem sig.
- Under selve indkøringen er det så vidt muligt den ene, der kører ind, for så er der ikke så mange nye for barnet at forholde sig til, siger Dagmar Bak Rolskov.
Men de tøver aldrig med at reagere på barnets umiddelbare impulser for at søge kontakt.
Grethe Kragh-Müller og Dagmar Bak Rolskov er enige om, at stuens andre børn er gode til at vise det nye vuggestuebarn, at vuggestuen er spændende og sjov at være i.
- Små børn er jo meget optagede af andre små børn, siger Grethe Kragh-Müller.
Hun har observeret mange børn på overgang, der har reageret nysgerrigt og umiddelbart på kontakten med andre småbørn.
- Selvfølgelig behøver man ikke at have alle larmende 12 børn inde på stuen, når barnet er ved at blive kørt ind. Men hav gerne en gruppe af andre børn, som giver sig til at lege noget, siger hun.
Dagmar Bak Rolskov har god erfaring med at have to-tre andre børn til stede under opstarten. Dels fordi det er vuggestuens virkelighed. Men også fordi børn kan noget magisk, som voksne ikke kan. Børn søger naturligt andre børn.