Kendskab til barnet, ro, tryghedsobjekter og et tydeligt farvel. Og så en varm omfavnelse af både barn og voksen.
Sådan lyder afleveringsrådene fra Dagmar Bak Rolskov, der er vuggestuepædagog i Børnehuset Jorden Rundt.
Grethe Kragh-Müller, der er en af Danmarks mest erfarne specialister i børnepsykologi, mener, at det mest centrale i en god aflevering er, at vuggestuen har lært barnet og dets baggrund at kende og kan forstå dets signaler og udtryk for behov.
Pædagogernes fornemste opgave er at se det enkelte barn.
Ingen børn og forældre er ens, og derfor er det Dagmar Bak Rolskovs erfaring, at ”den gode aflevering” ikke kan sættes på formel.
- Den gode aflevering er så forskellig alt efter det enkelte barn og forældrene, siger hun.
Hun fortæller også, at et generelt succeskriterie for en god aflevering selvfølgelig er, når et barn hurtigt finder tryghed efter afsked med sine forældre.
Til at skabe den tryghed er hendes bedste råd at kende det enkelte barns interesser.
Dagmar Bak Rolskov opfordrer altså pædagogerne til at se det enkelte barn i afleveringssituationen og samtidig være bevidst om, at en god aflevering for ét barn, ikke nødvendigvis er det for et andet.
Grethe Kragh-Müller råder pædagogerne til at opfordre forældre til at tage sig god tid under en aflevering.
- Jeg kan meget godt lide, når den voksne kan sætte sig lidt ned sammen med barnet, fortæller hun.
Hun har observeret, at når forældre tager sig tiden og bevarer roen, kan barnet lettere finde ind i vuggestuen og komme i gang med dagen.
- Det er fint, når den voksne kan hjælpe barnet til at vænne sig til at være i vuggestuen, og hvis der ikke lige er en pædagog på stuen med ledige hænder, kan man måske læse en historie eller igangsætte en leg, siger Grethe Kragh-Müller.
De 10 ekstra minutter i vuggestuen er ifølge Grethe Kragh-Müller godt givet ud.
Dagmar Bak Rolskov er meget optaget af selve afskedssituationen.
Hun fortæller, at det er et misforstået hensyn, når forældre lister ud ad døren, mens barnets opmærksomhed er afledt.
Barnet vil opleve det som et lille svigt, som påvirker tilliden og trygheden i negativ grad. Derfor gør Dagmar Bak Rolskov meget ud af at forklare forældrene, at de altid skal sige tydeligt farvel.
Hun er godt klar over, at det ikke er alle forældre, der er lige bekvemme ved afleveringssituationen. Det kan Grethe Kragh-Müller bekræfte.
- Hvis man står i en situation som forældre og ikke helt ved, hvad man skal gøre, og de voksne er optagede af andre børn, kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal forholde sig, siger Grethe Kragh-Müller.
Grethe Kragh-Müller og Dagmar Bak Rolskov er begge enige om, at i den gode aflevering har pædagogen tid og ro til at hjælpe, hvis der er behov, og anerkende barnets såvel som forældrenes svære følelser i afskeden.
Nogle gange bliver syv børn afleveret på samme tid, og så må man som pædagog bare erkende, at man ikke har de mest optimale forudsætninger for at være lige nærværende i alle afleveringer.
Men i den bedste verden ville der være tid til at tage sig godt af alles overgang til vuggestuen.
For barnet, der bliver ked af det, er det en god idé at fortælle, hvad der sker. Også selvom barnet måske har et mangelfuldt sprog.
Grethe Kragh-Müller foreslår, at forældre kan sige til barnet: 'Jeg ved det godt, du kan ikke lide at sige farvel. Jeg skal gå nu, men Janne trøster dig – det hjælper, og jeg kommer igen.'
Hvis et barn er i en periode, hvor afskeden med mor og far er ekstra svær, er det en god idé at finde ud af, hvad det handler om.
Nogle gange kan det være, at overgangen til vuggestuedagen bare er svær, eller det kan være svært at starte efter ferie. Men der kan også være forhold i vuggestuen eller hjemmet, barnet kan være ked af.
Desuden er det en god idé at være opmærksom på, at forældrene også kan have brug for pædagogisk omsorg. Ofte går der kort tid efter en aflevering, og så er barnet glad og tilpas, men det sidste forældrene så, var et ulykkeligt barn.
- Hvis vi har tid, så sender vi en besked hjem. Og ellers har vi god erfaring med, at forældrene ringer til os, hvis de lige har brug for at høre, hvordan det går, fortæller Dagmar Bak Rolskov.
Dagmar Bak Rolskov fortæller, at vuggestuebørn konstant er i forskellige udviklingsfaser, og derfor veksler det også mellem, hvor lette og svære afleveringerne er.
Når de svære perioder banker på, tilbyder hun ofte barnet et tryghedsobjekt som eksempelvis en sut eller en bamse.
- Vi har lige nu et barn, der har en dyne med hjemmefra, fordi det er det, der giver tryghed, fortæller Dagmar Bak Rolskov.
I sidste ende er det jo den fremmeste opgave: at skabe trygge børn.