Voyager - Det ydre rum

Efter en rejse på over 40 år fortsætter rumsonderne Voyager 1 og 2 deres rejse mod det uendelige univers.

I 1977 forlod to rumsonder Jorden fra Cape Canaveral i Florida. Tvillinge-rumsonderne, Voyager 1 og Voyager 2, skulle drage ud i rummet for at udforske fremmede områder i vores solsystem – og udbrede kendskabet om os mennesker til andre livsformer. Voyager 1 og 2 udgør tilsammen historiens længste rejse på mere end 40 år i rummet. Link: Hvor er Voyager 1 og 2 lige nu?

Rumsonderne har på de over 40 år taget den helt store tur i vores solsystem. De har nået at besøge de fire gigantiske planeter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, og de bevæger sig stadig videre ud i mørket.

Svæver længst væk fra Jorden

Voyager 1 skrev sig ind i historiebøgerne, da den som den første rumsonde sendte billeder hjem af Jorden og Månen. I august 2012 med 35 år på bagen forlod Voyager 1 vores solsystem og heliosfæren. I dag har rumsonden tilbagelagt over 21 milliarder kilometer.

Sonden svæver nu rundt i det mørke, interstellare rum, og er det menneskeskabte objekt, der er længst væk fra Jorden. Faktisk er Voyager 1 så langt væk, at det tager Solens stråler cirka 19 timer, før de rammer den. Alligevel har fartøjet stadig kontakt til NASA og sender ligesom sin tvilling, Voyager 2, stadig data hjem til forskerne om alt fra magnetiske felter til kosmisk stråling.

I 1986 observerede Voyager 2 som det første rumfartøj Uranus tæt på. I 1989 var det Neptuns tur. I dag er rumsonden 17,2 milliarder kilometer væk – altså lidt tættere på Jorden end Voyager 1. De to sonder er blevet påvirket forskelligt af planeternes tyngdekraft, og det har blandt andet indflydelse på, hvor hurtigt de flyver.

Guldbelagt plade hilser det fremmede liv

Voyager 1 og 2 bærer begge en hilsen til fremmed liv ombord. Hilsenen består af en grammofonplade, der hedder "The Sounds of Earth". Pladen er en guldbelagt kobberdisk, og på dens bagside er der instruktioner til, hvordan man afspiller den. Pladen indeholder 115 billeder fra Jorden, forskellig musik såsom Beethoven og Mozart samt hilsner fra Jorden på 55 forskellige sprog. Forskere håber, at hilsenerne vil give et indtryk af mennesket som art, hvis en form for liv møder rumfartøjerne.

Kilder: NASA, DR.dk, space.com