Vælg jeres gode gerning
I skal nu kigge på alle de idéer til gode gerninger, som I tidligere har lavet, og tale om dem.
Har I ikke gennemført en brainstorm på gode gerninger, så gør det først. Se her, hvordan.
Nu skal I blive enige i klassen om, hvilke gode gerninger I gerne vil lave.
Planlæg, hvordan de skal udføres, og så er det bare med at komme i gang!
Tag et billede af jeres gode gerning
Når I har lavet jeres gode gerning, kan I tage et billede af den eller lave en fotohistorie. I kan både tage billeder, mens I laver den, eller når I har lavet gerningen.
I kan hænge jeres billeder på væggen foran klassen, så andre børn og forældre kan se, hvad I har lavet. Måske bliver de også inspireret til at lave gode gerninger?
Send jeres gode gerning ind til Danmarks Indsamling
I kan også sende jeres gode gerning ind til Danmarks Indsamling inden 29. januar 2022 på www.godegerninger.nu
Hver god gerning giver 20 kroner til børn, der har det svært, i Syrien.
Print et 'Gode Gerninger’ - diplom
Hip Hip Hurra! I har lavet gode gerninger, og det skal fejres!
Nu kan I printe et 'Gode Gerninger’ - diplom og tilføje, hvilken gerning I har lavet.