Har I nogensinde prøvet, at maven rumler? Når maven rumler, er det fordi, den er tom. Den fortæller, at den gerne vil have mad.
Mavens rumlen betyder, at man er sulten. Når man er sulten, kan det være svært at lege eller lære. Man kan føle sig sur, træt eller ked af det. Derfor er det vigtigt at spise sin mad.
Kroppen har nemlig brug for mad for at have det godt. Lidt ligesom en bil har brug for benzin for at kunne køre. Din krops benzin er mad.
Dialogspørgsmål til klassen:
- •
Hvordan føles det at være sulten?
- •
Hvordan kan man mærke, om man er sulten?
I Uganda er der mange, der ikke får nok at spise. Mange familier spiser faktisk kun én gang om dagen.
De spiser tit det samme hver dag. Det er for eksempel grøntsager eller en grød, der hedder Posho, som er lavet på majsmel.
Dialogspørgsmål til klassen:
- •
Hvor mange gange om dagen spiser I?
- •
Hvad kan I godt lide at spise?
- •
Hvad kan I ikke lide at spise?
LYDFORTÆLLING: Spis jeres madpakke sammen med Hr. Skæg
Nu skal I spise jeres madpakke sammen med Hr. Skæg. Men I skal ikke spise den helt, som I plejer.
I skal nemlig tænke over, hvordan jeres mad smager. Hvordan føles maden, når I tygger? Dufter den af noget? Og hvordan ser jeres mad ud?
Hr. Skæg har også en overraskelse til jer. Han har nemlig en hemmelig madvare med i sin madpakke. Måske kan I gætte, hvad Hr. Skæg har med i madpakken?
Hr. Skæg taler jer igennem starten af jeres madpakke. I skal bare sætte jer godt til rette og lytte. Men inden I finder madpakken frem, skal I lige mærke efter:
- •
Hvordan mærkes det nede i maven lige nu?
- •
Er I sultne?
Når I er færdige med at spise og har lyttet til Hr. Skæg, kan I mærke efter i maven igen:
- •
Hvordan føles maven nu?
- •
Er I mætte?