Om temaet

Værterne Isabel og Jannik er vikarer for 0. - 6. klasse som en del af DR Skoles hjemmeundervisningstilbud.

I marts 2020 blev alle skoleelever sendt hjem fra skole som følge af regeringens retningslinjer om at mindske smitteudbredelsen af coronavirus.

Derfor har DR Skole i samarbejde med DR Ultra og Ramasjang lavet et hjemmeundervisningstilbud til eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet.

Vikartimen 0. - 3. klasse

Vikartimen med Ramasjang-værten Isabel henvender sig til 0. - 3. klasse. Vikartimen med Isabel blev udgivet hver hverdag klokken 8. Du kan finde 10 afsnit i alt, som handler om alt fra eventyr til edderkopper.

Vikartimen 3. - 6. klasse

Vikartimen med Ultra-værten Jannik henvender sig til 3. - 6. klasse. Vikartimen blev sendt live på DR Skoles pop-up-kanal på YouTube hver hverdag klokken 11. Du kan finde 10 afsnit i alt, som handler om alt fra Danmarks mest nederen og nyttige dyr til computerspil og gaming.

Vikartimen for indskoling og mellemtrin blev udgivet i perioden fra 30. marts til 14. april 2020.