I år kan I samle penge ind til Børnenes Danmarks Indsamling ved at snøre skoene og gå en tur. Hver gang, I går en kilometer, giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til børn i Uganda. I skal bare huske at registrere jeres kilometer på www.dr.dk/vigårsammen.
Pengene går til, at familierne i Uganda kan købe mere mad. Pengene går også til, at de kan så grøntsager i deres haver og lære mere om, hvordan de kan dyrke flere grøntsager. Spørgsmål til klassen:
- •
Hvorfor tror I, at man samler penge ind til andre lande?
- •
Hvad tror I der sker, hvis man ikke får nok mad?
Hvorfor er der Danmarks Indsamling?
I Danmark har vi samlet penge ind til Danmarks Indsamling i 17 år. Pengene bliver brugt til at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande.
De penge, I samler ind, skal hjælpe børn i Uganda. Det er et land meget langt væk fra Danmark. På kortet herunder kan I se, hvorhenne i Afrika Uganda ligger:
I Uganda er der ikke altid er nok mad til alle. Det er der flere grunde til.
Det er svært at skaffe nok mad i Uganda på grund af vejret. Nogle gange regner det for meget, og andre gange regner det for lidt. Det gør, at kan man ikke gro mad nok i sin have.
Der er også mange mennesker i Uganda. Mange flygter nemlig fra krig i Sydsudan. Det er et land, der ligger lige ved siden af Uganda.
Når der er mange mennesker, kan det være svært at have nok mad til alle. Her kan I se billeder af noget af det mad, som børn og deres familier spiser i Uganda.
I kan hjælpe børn i Uganda med at få mere mad ved at gå en tur sammen.
For hver kilometer I går, samler I penge ind. Jo længere i går, jo mere kan jeres klasse samle ind.
I kan blive enige om i klassen, hvor langt I vil gå. I kan nemlig få jeres eget gå-diplom til klassen, når I har nået jeres mål.
Hæng en plakat op i klassen og følg med i, hvor langt jeres klasse er fra målet.
Download en plakat med klassens kilometermål her:
Når jeres målet er nået, kan I også få jeres helt eget Børnenes Danmarks Indsamling gå-diplom.