DEL 2: Lav og indsend gode gerninger

Nu skal I finde ud af, hvilken god gerning I vil lave. I skal også danse til en sang om gode gerninger.

1. Lyt og dans til 'Det fixet'

Inden i går i gang med at vælge, hvilken gerning I vil lave, skal I lige danse til årets musikvideo og tale om den igen.

Spørgsmål:

  • Hvilke gode gerninger var med i musikvideoen?

  • Hvad synes I om de gerninger, der var i musikvideoen?

2. Vælg en god gerning

I skal nu se på de tegninger, I har lavet af gode gerninger og tale om dem. Er der gerninger, I kan lave i klassen, på skolen eller tæt på skolen?

Har I ikke tegnet gode gerninger, så gør det først. Se her hvordan.

Bliv enige om, hvilken god gerning I gerne vil lave.

Tal nu om, hvordan I kan lave jeres gerning.

Når I har fundet ud af, hvad I skal gøre, så er det bare med at komme igang!

3. Tag et billede eller tegn jeres gode gerning

Når I har lavet jeres gode gerning, kan I tage et billede eller tegne den.

Det kan både være, mens I laver den, eller når I har givet gerningen videre.

I kan hænge billederne op på gangen, så de andre børn og forældre kan se, hvad I har lavet. Måske bliver de også inspireret til at lave gode gerninger?

I kan også sende jeres gode gerning ind til Danmarks Indsamling inden 29. januar 2022 på www.godegerninger.nu.

Hver god gerning giver 20 kroner til børn, der har det svært, i Syrien.

4. Print et 'Gode Gerninger’ - diplom

Hip Hip Hurra! I har lavet gode gerninger, og det skal fejres!

Nu kan I printe et 'Gode Gerninger’- diplom og tilføje, hvilken gerning I har lavet.