Børn i Sierra Leone
I Sierra Leone elsker børn at lege, danse og spille bold. De er også glade for at gå i skole. I Sierra Leone har alle børn skoleuniform på, når de er i skole.
I Sierra Leone er der andre huse end i Danmark. Sierra Leone er nemlig et fattigt og varmt land. Selvom husene i Sierra Leone er anderledes end i Danmark, så er der stadig nogle af de samme ting indeni husene.
Fatmatas hjem
Hr. Skæg besøger Fatmata i hendes hjem. Hendes hus er bygget af noget, der hedder zink. Det er smart, når det regner meget. For væggene tørrer nemlig hurtigt.
I videoen kan I se Fatmatas hjem udefra:
Spørgsmål til klassen:
- •
Hvilken farve har Fatmatas hjem?
- •
Hvad kan du se udenfor Fatmatas hjem?
Opgave 3 i opgavehæftet: Tegn dit hjem
I opgave 3 skal du tegne dit hjem ved siden af Fatmatas hjem. Tænk på, hvor mange døre og vinduer, dit hjem har.
Hjemme hos Fatmata
Fatmata viser også Hr. Skæg rundt indenfor i hendes hjem. I kan se med i videoen her:
Spørgsmål til klassen:
- •
Hvad så I hjemme hos Fatmata, som I også har derhjemme?
Opgave 4 i opgavehæftet: Find ting, der passer i tasken
Fatmata har en skoletaske, som hun er glad for. I opgave 4 skal I finde ting, der kan passe i Fatmatas skoletaske.