Andreas Mogensen har været på rumstationen ISS, hvor han har forsket og lavet en masse forsøg. Det skal gøre os klogere på, hvordan det er at bo i rummet.
Her kan I lære om rumstationen ISS, vægtløshed og rumteknologi gennem videoer og sjove quizzer.
RUMSTATIONEN ISS
Ombord på rumstationen ISS har Andreas Mogensen testet eksperimenter med en modificeret BBC micro:bit. Men hvad er ISS, og hvorfor er den vægtløs?
Se videoen, og læs bagefter den korte tekst om tyngdekraft.
HVERDAG I VÆGTLØSHED
Hvordan mon det så er at bo på en rumstation, hvor hverdagen er i vægtløs tilstand? Hvad spiser man, og kan man overhovedet sove?
Se videoen og få svar på en masse spørgsmål.
Nu har I fået en masse spændende informationer, så gør jer klar til den store ISS-QUIZ.
Tal sammen i klassen:
- •
Hvad er ISS?
- •
Nævn tre forskelle mellem at bo på Jorden og ISS.
- •
Hvorfor er alt vægtløs på rumstationen?
RUMTEKNOLOGI
Nu kan I blive klogere på de vildeste rumopfindelser. For hvad er historien bag frysetørret mad, håndstøvsugeren eller headsettet?
Her er der fem eksempler på rumteknologi. De blev alle sammen opfundet til brug i rummet. Men nu bruger vi dem overalt på Jorden.
Nu kender I til nogle af de spændende rumopfindelser. Og I ved, at rumteknologi betyder meget for vores liv her på Jorden.
Derfor er I nu også klar til at deltage i den vilde quiz om rumteknologi. I skal nemlig gætte, om en hverdagsting stammer fra rumteknologi eller ej.
Luk skærmen i, kom ud på gulvet og quiz med!
Tal sammen i klassen:
- •
Hvad overraskede jer?
- •
Hvilke opfindelser kendte I?
- •
Hvad undrede I jer særligt meget over?
- •
Hvad blev I mere nysgerrige på?