Forsøg: Virker et pendul i rummet?

Andreas Mogensen har testet, om et pendul fungerer på rumstationen ISS, og hvordan hans astro:bit reagerer, når han udfører eksperimentet.

(© Grafik: Lea Hytting)

Andreas Mogensen har med sin modificerede BBC micro:bit 'astro:bit'en' testet et eksperiment inde i Columbus laboratoriet.

Han har fået eksperimentet fra elever på Jorden, som har sendt en kode afsted. Det betyder, at Andreas Mogensen har kodet sin astro:bit, så han kan lave forsøget på rumstationen.

Forsøget går ud på at undersøge, hvordan et pendul opfører sig, når det er i vægtløs tilstand.

Se videoen sammen på klassen.

  • Undervejs i videoen får I tre spørgsmål.

  • Stop videoen og svar på spørgsmålet fælles i klassen, inden I ser videre. I kan også finde spørgsmålene nederst på denne side.

Spørgsmål i videoen

  • Hvad sker der, når Andreas Mogensen giver slip på sin astro:bit, når den er i en snor? Hvad vil der ske på Jorden?

  • Hvad sker der, når han skubber sin astro:bit ned? Hvad vil der ske på Jorden?

  • Hvad sker der, når han skubber sin astro:bit op? Hvad vil der ske på Jorden?