Om at flirte og sige fra

Det kan føles som at svæve på en lyserød sky, når man bliver forelsket, men det kan også gøre ret ondt, hvis man bliver afvist! Anna forklarer, hvad der sker i kroppen, når man bliver forelsket, og hun snakker med radiovært Maria Fantino om, hvordan man kender sine egne grænser.

(Foto: © (C) DR, (c) DR)
1

Se to korte klip fra afsnittet: Om at flirte og sige fra

2

Svar på spørgsmål om at flirte og sige fra

Gå sammen i grupper på 3-4 stykker og tal om at flirte og sige fra ud fra afsnittet. Skriv jeres svar ned.

  • Hvad sker der i kroppen, når man bliver forelsket?

  • Sidder kærligheden i hjertet eller i hjernen?

  • Hvordan føles det at være forelsket?

  • Hvordan kan man komme i kontakt med nogen, uden at det bliver akavet?

  • Hvordan kan man sige, at man ikke har lyst til noget, uden at det bliver akavet?

  • Er der noget galt med en, bare fordi man bliver afvist?

  • Er det normalt at føle sig anderledes, når man er vild med en?

  • Har I et godt flirte-tip?

3

Aktivitet: Billedsøgning om flirt

Bliv i gruppen.

Gå på internettet, og lav en billedsøgning på ordet ”flirting”.

Se billederne igennem og tal om:

  • Hvis man aldrig havde flirtet og havde brug for at se, hvad flirt overhovedet var for noget, hvilket indtryk ville man så få?

  • Hvem flirter?

  • Hvordan flirter de?

  • Hvem flirter de med?

  • Er der forskel på, hvordan mænd flirter, og hvordan kvinder flirter?

Når I er færdige, skal I sammen i klassen tale om, hvad der primært kendetegner de personer og situationer, der vises:

  • Situationer: Hvor er personerne? Hvad laver de? Hvordan ser de ud?

  • Kropssprog og ansigsudtryk

  • Køn, herunder forskelle på kønnenes adfærd på billederne

  • Seksuel orientering

4

Opsamling i plenum

Tænk over følgende spørgsmål, som I skal tale om i klassen:

  • Hvad har vi lært om at flirte?

  • Hvad har vi lært om at sige fra?

  • Hvorfor er det vigtigt at overholde andres grænser?

  • Hvilke gode råd blev der ellers nævnt i det her afsnit?