Lærervejledning Trivselsbarometer
Introduktion:
Lærerens brugerflade: dr.dk/trivsel-opret
Elevens brugerflade: dr.dk/trivsel
Med trivselsbarometeret kan I anonymt måle trivslen i klassen. Trivselsbarometeret er et afstemningsværktøj, hvor eleven via sin online mobil eller tablet kan angive, hvordan vedkommende har det i en given situation.
Nedenfor har vi defineret nogle situationer, som måske er aktuelle for klassen. Det er også muligt selv at skrive, hvilket emne I vil lave en trivselsmåling på.
Skole
- •
Prøver
- •
Forventningspres
- •
Frikvarter
Sociale medier
- •
Likes
- •
Kropsidealer
- •
Grimt sprog
Fritid
- •
For mange aftaler
- •
Mangel på venner
Familie
- •
Sygdom
- •
Skænderier
- •
Ingen tid til hinanden
Det er vigtigt, at klassen har talt følelserne i trivselsbarometeret igennem før, I går i gang. Tal derfor om, hvad godt – neutralt - dårligt betyder.
Det er også en fordel på forhånd at vise klassen det udvalg af emojis, som de må vælge tre af til at uddybe deres svar. Se udvalget HER.
Det er vigtigt, at der ikke er tvivl om, hvad de forskellige emojis udtrykker, så eleverne er bedst muligt klædt på til at koncentrere sig om spørgsmålet og svare, som de føler.
Desuden er det vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at afstemningen er anonym. På denne måde ved alle, at de kan afgive deres stemme, uden at man kan se, hvem de er i den fælles visning.
På lærerens skærm/smartboard vises, hvor mange der har stemt, så læreren tydeligt kan se, om alle er med.
Spørgsmålene:
I web-applikationen stiller læreren et spørgsmål ud i klassen.
I web-applikationen er det kun muligt at stille lukkede spørgsmål, men det er tanken, at der stilles mere åbne spørgsmål i opfølgningen. Generelt så er lukkede spørgsmål helt ok. Lukkede spørgsmål som lægger op til simple svar, og skaber en tryghed imens eleverne bliver fortrolige med applikationen. For de mindre klassetrin er flere lukkede spørgsmål også de letteste at overskue.
DR Skole har rådført sig med Analyse Danmark, som er eksperter i at stille spørgsmål på den rigtige måde. Her er deres råd:
- 1
Spørg præcist, brug ord, der er lette for børnene at forstå og undgå spørgsmål, der kan opfattes på forskellige måder eller har en indbygget forudsætning. F.eks. kan ”Hvordan har du det med sygdom i familien?” besvares med ”Godt”, hvis der ikke er nogen, der er syge lige nu. Hvis det man vil vide f.eks. er, om de holder det for sig selv, kan man i stedet spørge ”Hvis nogen i din familie er eller bliver alvorligt syge, hvordan har du det så med at tale med dine klassekammerater om det?”
- 2
Det er vigtigt, at spørgsmålene er så korte som muligt og brug også helst så korte ord, som muligt.
- 3
Spørg ikke til mere end én ting i samme spørgsmål. Et eksempel på, hvordan man IKKE skal stille et spørgsmål er: ”Hvordan har du det, når du skal præsentere noget for klassen eller læse op?”. Man kan godt have det forskelligt med præsentation og oplæsning. Del derfor spørgsmålet op i to: ”Hvordan har du det, når du skal præsentere noget for klassen?” og ”Hvordan har du det, når du skal læse op i klassen?”
- 4
Brug ikke ledende spørgsmål. Brug for eksempel de neutrale formuleringer ”Hvordan har du det med…” eller ”Hvor godt eller dårligt synes du ….” i stedet for ”Hvor godt har du det med …”
Sådan gør I:
Trivselsbarometer består af:
- •
dr.dk/trivsel-opret (brugerflade, hvor læreren opretter en ny trivselsmåling)
- •
dr.dk/trivsel (elevens brugerflade, hvor de anonymt svarer på lærerens spørgsmål)
Eleverne skal bruge en smartphone, en tablet eller en computer. Resultaterne vises på lærerens skærm/smartboard/brugerflade.
Kom i gang:
- •
Læreren går ind her: dr.dk/trivsel-opret. (lærerens brugerflade for at oprette nyt afstemningsrum).
- •
Start en trivselsmåling ved at indtaste et spørgsmål i emnefeltet, og tryk på opret.
- •
Klasserummet er nu klar, og deltagerne skal gå ind på dr.dk/trivsel og vælge de tre ikoner, som vises hos læreren.
Eleven:
- •
Eleverne går ind her: dr.dk/trivsel (elevens brugerflade for at stemme).
- •
De skal nu logge ind i det fælles ’klasserum’ ved at vælge de tre samme symboler, som vises oppe hos læreren. De skal trykke på de tre vælg-knapper, de ser på deres mobil og vælge de symboler, der svarer til lærerens. Når de har klikket på de rigtige, kommer de ind i det fælles ’klasserum’.
- •
Nu skal eleverne vælge om de har det ’godt’, ’neutralt’ eller ’dårligt’, når de for eksempel skal ’til prøve’.
- •
Når eleverne har besluttet sig for ’godt’, ’neutralt’ eller ’dårligt’, dukker der en masse emojis op. Nu kan de vælge tre emojis, som beskriver deres følelse grundigere.
- •
Når alle har stemt, kan resultatet ses på lærerens visning - både den første afstemning (godt, neutralt, dårligt) og emojiafstemningen. Et tal, indikerer hvor mange, der har stemt. Både på (godt, neutralt, dårligt) og emojiafstemningen.
- •
Klassens testresultat kan let eksporteres til PDF-fil og gemmes, så det er ligetil at sammenligne udviklingen over tid i klassen, hvis testen tages igen eller med et fast interval. I trivselsbarometeret finder du nemt knappen ’EKSPORTER TIL PDF’.
Opfølgning efter afstemningen:
Det er vigtigt, at klassen efterfølgende taler om det samlede resultat. Især hvis resultatet viser, at klassen har stemt, at de har det dårligt i situationen, og mange af emojisene er negative.
Husk, desuden at I ovenfor får råd om hvordan man stiller de gode spørgsmål, og at lukkede spørgsmål også kan være helt ok, især som opvarmning og for de mindre klassetrin.
Her er nogle eksempler på åbne spørgsmål, som læreren kan stille klassen i opfølgningen:
- 1
Hvis vi ser på klassens resultater sammen (læreren viser en trivselsmåling), hvad tænker I så om dem?
- 2
Er der noget, der overrasker jer? Hvad?
- 3
Hvad er det, der får klassen til at have det på den måde?
- 4
Har I snakket med hinanden om, hvordan I har det? Hvis eleverne svarer ja: Hvad talte I om? Hvis eleverne svarer nej: Hvordan kan det være, at I ikke har talt med hinanden om det?
- 5
Har I snakket med andre om det f.eks. jeres forældre, venner eller andre lærere?
- 6
Tror I, at der er andre, der har det ligesom jer?
- 7
Hvad kan klassen gøre for at få det bedre?
- 8
Hvordan kan I hjælpe hinanden til at få det bedre?
Pas på med brugen af ’Hvorfor’ spørgsmål, da disse kan opleves anklagende. Brug derfor hellere andre hv-spørgsmål såsom: hvordan, hvad, hvilke, hvornår etc.