Det er en dejlig følelse at få mange likes på noget, man har postet, og man kan få lyst til at opleve det igen og igen. Mange likes kan give en følelse af at være god nok og populær. Det er også en måde at vise andre på, at man bakker dem op.
Hvis man er meget aktiv på sociale medier, kan ens venner også have en forventning om, at man hele tiden skal poste noget. At få et like eller en positiv kommentar kan gøre, at man føler sig tæt på sine venner. Samtidigt kan man også føle sig alene, hvis noget, man poster, ikke bliver kommenteret på.
I klippene kan I se forskellige situationer, hvor jagten på likes tager overhånd og kommer til at såre andre.
Spørgsmål til 'Ultras like-eksperiment: Anderledes krop' og 'Ultras like-eksperiment: Reality-deltager'
- •
Hvad er det, deltagerne tror, de deltager i? Hvorfor tror I, de gerne vil deltage i det?
- •
Hvad synes I om de opslag, som deltagerne laver?
- •
Går nogle af opslagene over stregen? Hvorfor?
- •
Hvordan reagerer personen, som opslagene handler om?
- •
Hvordan reagerer deltagerne, da de finder ud af, at det ikke er en konkurrence, de har været med i?
- •
Tror I, at I havde gjort det samme som deltagerne, hvis I selv havde været med i programmet? Husk på, at det er Ultra, som har bedt deltagerne skrive et opslag for at få flest likes.