Vikartimen 0. til 3. klasse: Om at kede sig og finde på gode idéer!

Se med, når Isabel har det sjovt med at kede sig.

OBS. Du kan ikke sende tegninger og opgaveløsninger ind til Vikartimen, da Jannik og Isabel ikke er vikarer længere. Vikartimen blev nemlig lavet i foråret 2020 og er slut nu. Men derfor kan du stadig se alle afsnittene her eller på DR Skoles YouTube-kanal.

I dag i Vikartimen har vi klassens time. Isabel får Jakob fra “Luk op Luk I" i røret, og han keder sig. Men han håber, at Isabel og alle børnene kan få nogle gode idéer til at hjælpe ham!

Men Isabel løber pludselig tør for idéer, så hun ringer til Hanne, der er børnehaveklasselærer og kan lære hende, hvordan man kan øve sig i at få gode idéer.

Hvis du vil se Luk op Luk i, så husk, at vi også har opgaver og sjove lege til alle afsnittene. Du kan blandt andet se episoden, hvor Jakob og Thomas vælter Søren Ryges træ HER.