Statsministeren udskriver valg enten fra talerstolen i Folketinget eller på et pressemøde, hvor medier som aviser og tv er inviteret. Der må højst gå fire år mellem valg til Folketinget. Statsministeren kan dog 'udskrive valg' når som helst.
Fra valget bliver udskrevet til selve valgdagen, går der for det meste tre uger.
Straks valget er udskrevet, går politikerne i gang med at føre valgkamp. Det handler om at fortælle flest vælgere, at man er den bedste kandidat. Valgkampen forgår blandt andet i tv og på sociale medier.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54b3b28da11f9d16641a6c18
Lotte Rod fra Det Radikale Venstre fik travlt, da valget blev udskrevet i august 2011. Klip fra TV Avisen 26.08.2011.
Så er det op i lygtepælene
De knap så kendte politikere bruger meget tid ude i deres valgkredse. En valgkreds er for det meste en by for eksempel Frederikshavn. Hvis byen er stor, er den delt op i flere valgkredse.
I hver valgkreds opstiller hvert parti en spidskandidat. Helle Thorning Schmidt er for eksempel opstillet på Østerbro i København. Det er kun dem, som bor i Helles valgkreds, der kan stemme på hende.
I Helles valgkreds vil vælgerne se hende på plakater i lygtepælene. Det er især medlemmerne af partiernes ungdomspartier, der kravler op og sætter plakaterne op.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54b3b2e5a11f9d16641a6c1b
Når valget bliver udskrevet, er der kamp om de bedste pladser for de mange valgplakater. Blandt andet på Langebro i København. Klip fra TV Avisen 26.08.2011.
Der bliver ikke sparet på valgflæsket
I en valgkamp fortæller politikerne om den politik, de vil føre, hvis de bliver valgt. De kan have mærkesager som: Flere sygehuse, bedre dyrevelfærd eller måske lavere skat?
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54c249b86187a2199c97d5a9
Se interview med ungdomspolitikere: Det gør ungdomspolitikerne, når folketingsvalget bliver udskrevet.
At blive valgt til Folketinget er meget eftertragtet. Derfor kan det være fristende for politikerne at love en masse. Og indimellem kommer politikerne til at love vælgerne noget, de ikke kan holde. Den slags kaldes for valgflæsk.
I løbet af valgkampen laver medier som DR meningsmålinger. De viser, hvordan danskerne vil stemme. Midt i valgkampen har DR altså spurgt en masse forskellige danskere, hvad de vil stemme. Måske uddeler politikerne mere valgflæsk, hvis der kommer en dårlig meningsmåling?
Valgkampen - hvem betaler?
Det er dyrt at føre valgkamp. Man skal for eksempel bruge penge på annoncer i aviser og på nettet.
De politiske partier betaler dog ikke selv det hele. Fagforeningerne har i mange år givet rigtig mange penge til partier, som på den eller anden måde er socialistiske for eksempel Socialdemokraterne, mens erhvervslivet (virksomheder) giver penge til de liberale og borgerlige partier for eksempel De Konservative.
Erhvervslivet støtter Det Konservative Folkeparti, fordi de fører en politik, som er god for erhvervslivet bl.a. lavere skat for virksomheder.
Erhvervslivet håber så selvfølgelig på, at deres støtte betyder, at Det Konservative Folkeparti får mange valgt ind i Folketinget. Desto flere politikere partiet har i Folketinget, desto mere indflydelse. I sidste ende betyder det, at der er større chance for, at skatten bliver sat ned.
Stemme på en kandidat eller et parti?
Når de tre ugers valgkamp er gået, er det tid til at stemme. Inden valgdagen har du modtaget et valgkort med posten. Her står, hvor du skal gå hen og stemme. Det vil ofte være på en skole eller på din bys rådhus. Husk valgkortet - det er lige så vigtigt som et pas, hvis du skal til Italien.
Du kan enten vælge at stemme på et parti, som for eksempel Venstre, eller du kan vælge en særlig kandidat. Det kalder man at stemme personligt. Hvis din kandidat ikke får stemmer nok til at blive valgt, går din stemme i stedet til partiet. Den går altså ikke til spilde. En anden kandidat fra samme parti vil få stemmen.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54afb2726187a20710868637
Elever fra 9. klasse på Bagsværd Skole fortæller, hvem de ville stemme på, hvis de havde stemmeret.