Formålet med at føre en valgkamp er, at flest mulige vælgere sætter deres kryds ved politikerens navn på stemmesedlen.
Frem til valgdagen gælder det derfor om at overbevise de stemmeberettigede om, at politikerens eller partiets holdninger er deres stemme værdig.
De tre appelformer
At appellere betyder, at man henvender sig til et andet menneske, som man forsøger at få til at forstå og acceptere ens synspunkter. En politiker forsøger netop at appellere til vælgerne, så de tilslutter sig politikerens holdninger.
Derfor gælder det om for politikerne eller partierne at have så gode argumenter, at de kan overbevise vælgerne om deres synspunkter.
Det kan gøres på tre måder. Politikeren kan appellere til vælgernes værdier (etos), fornuft (logos) eller følelser (patos).
Appelformerne virker kun, hvis vælgerne tror på, at politikerne rent faktisk mener og tror på det, de siger. Ærlighed og troværdighed er altså nødvendigt, for at appelformer fungerer.
Når man leder efter argumenter i en politisk tale eller tekst, kan man lede efter ord som ’fordi’, ’eftersom’, ’for’, ’hvis’ og ’grunden til’.
I dag fører politikere blandt andet valgkamp på gaden, i fjernsynet og på sociale medier for at få budskaberne ud til så mange vælgere som muligt.
Valgkamp på gaden
Valgplakaten har været politikernes megafon i over hundrede år.
Selvom der er kommet nye kampagnemetoder til gennem tiden, fylder papskilte med smilende politikere stadigvæk i gadebilledet, når der er valgkamp.
Andre kampagner kræver nemlig, at du aktivt tænder fjernsynet og computeren eller åbner avisen. For at valgplakaten bliver bemærket, kræver det blot, at du træder ud ad din hoveddør.
På valgplakater står der typisk politiske slogans. De har til formål at fortælle det enkelte partis hovedbudskab i en valgkamp. Det vil sige, at et godt valgslogan tydeligt vinkler partiets valgkampagne.
Se indslaget fra TV Avisen om politiske kampagner på gaden. Her vurderer en kommunikationskonsulent nogle af de politiske kampagner, der var til stede i gadebilledet under Folketingsvalget i 2015.
Valgkamp i fjernsynet
Når der bliver afholdt valg, fylder partiernes valgkamp meget i fjernsynet.
Nyhedsprogrammer som TV Avisen og Deadline dækker valgkampe, så vælgerne ved, hvad partierne og politikerne kæmper for.
Men valgdækningen indebærer også live-udsendelser med politiske tv-debatter. Her diskuterer de politiske kandidater konkrete emner som eksempelvis klima, skat og pension.
Når politikerne mødes i en debat, vil de gerne fremstå troværdige og overbevisende, så vælgerne får tillid til dem. Derfor er det vigtigt, at argumenterne er ærlige.
Derudover virker det overbevisende, når argumentationen indeholder klare og tydelige budskaber, som vil gavne vælgerne.
Se tv-debatten, hvor spidskandidaterne ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 argumenterer for og imod, at EU-borgere skal betale en klimaafgift, når de rejser med fly.
Valgkamp på sociale medier
Moderne valgkampe bliver mere og mere digitale. Særligt på sociale medier som blandt andet Facebook og Twitter lægger mange politikere videoer og billeder op.
Her viser de både politiske standpunkter – men også en meget mere nær og personlig side.
De sociale medier giver mulighed for, at politikerne let kan kommunikere med vælgerne. Vælgerne har også mulighed for at give deres støtte og kritik. Eksempelvis ved at give likes og dele opdateringer eller udtale kritik i kommentarsporet.
Det hænder, at tonen i debatter på sociale medier bliver grov. Det afholder nogle brugere fra kommentarsporerne. Det kan betyde en svækkelse af demokratiet, når den enkelte ikke tør bruge sin ytringsfrihed af frygt for konsekvenserne.
Se indslaget fra TV Avisen om digital valgkamp. Her analyserer en rådgiver i sociale medier, hvordan politikere brugte Facebook under Folketingsvalget i 2019.