Da de første danske kvinder melder sig på kasernerne i 1970’erne, findes uniformerne kun i mandestørrelser. De bliver mødt med fordomme om, at de ikke kan klare øvelserne på grund af deres livmoder og menstruation. Men de giver ikke op. I stedet udfordrer de både Forsvaret og tidens ligestillingspolitik.
Danske kvinder har siden 1992 været sendt til krig og kampzoner i Balkan, Irak og Afghanistan. Undervejs er de blevet mødt med skepsis, ikke bare i Forsvaret, men også fra resten af samfundet.
Mange kvinder har aldrig før fortalt om deres tid i uniformen. Nogle kvinder har ikke følt, at man ville høre deres erfaringer. Andre har haft svært ved at tale om det. Men i denne podcast fortæller de om deres oplevelser i Forsvaret, og hvordan kvindeligheden træder frem i krigszoner.
Afsnittene skal blandt andet give mulighed for refleksion og diskussion om ligestilling og kvinder i en mandsdomineret verden.
Elevøvelse
Del eleverne ind i grupper og lad eleverne kigge tilbage på ligestilling i Danmark:
- •
Lav en tidslinje over de nøglepunkter og nedslag, der er for kvinder i samfundet.
- •
I hvilke jobbrancher er vi længst med at kunne have ligestilling?
- •
Er der nogle jobbrancher, der fungerer bedre?
- •
Hvad betyder den tone og det sprog, der er om kvinder i samfundet generelt?
Diskussion i dobbeltcirkel:
Del klassen i to grupper og lav to cirkler, så elevernne vender ansigtet mod hinanden. Eleverne får et udsagn eller et spørgsmål, som de skal diskutere sammen to og to:
- •
Er det okay, at kvinder bærer en lettere taske end mænd som soldater?
- •
Hvilke fordele ser I ved at have kvinder i Forsvaret?
- •
Hvilke opgaver tænker I, at kvinder kan løse bedre end mænd i Forsvaret?
- •
For tiden er cirka 25 % af de værnepligtige kvinder. Hvad tænker I om det tal?
- •
Regeringen vil indføre værnepligt for kvinder, der skal træde i kraft i 2026. Tror I, det vil ændre på kvindesynet i Forsvaret?