Om 'Magt og medier'

Her finder du lærervejledning, Fælles Mål og læringsmål.

Til læreren

Fag: Samfundsfag

Trin: Udskoling

Kolofon

Research, tilrettelæggelse, tekst og grafik: Maria Bjerre Linnemann

Redaktør: Vibeke Mikkelsen

Redaktionsleder: Trine Charlotte Jensen

Anvendte kilder: Faktalink, Folketinget.dk, Pressenævnet, publikation udgivet af Dansk Journalistforbund og Danske Medier 'Vejledning for god presseskik'

Om forløbet

Hvilke overvejelser gør medierne sig, når de byder politikere og andre magthavere velkommen på forsiden? I forløbet 'Magt og medier' lærer eleverne om pressens magt og ansvar i det danske demokrati.

Eleverne lærer, hvilke traditionelle kriterier en god nyhedshistorie lever op til og hvorfor pressen karakteriseres som den fjerde statsmagt.

Derudover skal eleverne bruge den samfundsfaglige undersøgelsesmetode ’informationssøgning’, når de skal sætte sig ind i de vejledende regler for god presseskik, så de bliver i stand til at drøfte presseetiske dilemmaer og formulere en fiktiv klage til Pressenævnet.

Undervisningsmaterialet er gratis og henvender sig til samfundsfag i 8. og 9. klasse. ’Magt og medier’ består af fire delforløb, der svarer til cirka tre undervisningslektioner.

Ris og ros

Vi har brug for din feedback. Fortæl, hvordan det var at bruge undervisningsmaterialet i klassen. Send ris og ros til skole@dr.dk.