KENDTE: Hvad betyder popikoners støtte i en valgkamp?

Efter den første tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris den 10. september 2024, skrev pop-ikonet Taylor Swift på Instagram, at hun støtter Demokraterne. Du finder her tekster og podcasts, der kan understøtte en samtale i 7.-9. klasse om, hvorfor popstjerner har indflydelse på valget af den amerikanske præsident.

(© Grafik: Jens Albæk Aarup)

I sit instagramopslag opfordrer Taylor Swift sine følgere til at stemme til valget. Tal fra vote.org viser, at USA efterfølgende har fået 200.000 nye vælgere.

Det ved man, fordi man I USA aktivt skal gå ind og registrere sig som vælger. Der kommer altså ikke automatisk en stemmeseddel i sin postkasse som i Danmark.

Taylor Swift har 283 millioner følgere på Instagram og med sådan et opslag, er hun svær at komme uden om i valgkampen. Dyk ned i forskelligt indhold fra DR, der tydliggør, hvilken betydning Taylor Swift har for valgkampen.

Instagramopslag

Læs instagramopslaget og diskutér bagefter spørgsmålene.

  • (Foto: © Pedro Ugarte/AFP/Ritzau Scanpix)
1 / 3

Spørgsmål til Instagram-opslaget

  1. 1

    Hvad er vigtigt for Taylor Swift, når hun vælger den kandidat, hun støtter?

  2. 2

    Hvorfor tror I, at hun deler, hvem hun vil stemme på?

  3. 3

    Hvordan ville I selv researche inden et valg, når I må stemme?

  4. 4

    Hvad vil være vigtigt for jer, når I traft en beslutning om, hvem I skulle stemme på?

Podcast: 'Stjerner og striber'

Taylor Swift underskriver sig som 'Childless Cat Lady'. Det er en reference til en nedsættende kommentar fra Trumps vicepræsidentkandidat JD Vance om de demokratiske vælgere. Det er uddybet i podcastklippet her.

  • Hvorfor underskriver Taylor Swift sig som 'Childless Cat Lady'?

Podcast: 'Hvem er Taylor?'

Taylor Swift er mere end bare en popstjerne. Lyt til et klip fra podcasten 'Hvem er Taylor?' og lær mere om, hvordan hun bruger sin stjernestatus til at påvirke verden.

Spørgsmål til klassen:

En uge efter, at Taylor Swift meldte ud, at hun støtter Kamala Harris, annoncerede popikonet Billie Eilish i en video på Instagram, at hun også vil stemme på Kamala Harris ved præsidentvalget.

  1. 1

    Hvilken betydning har det, at store personligheder ytrer sig om, hvad de stemmer på?

  2. 2

    Hvad tror I, der sker, hvis en stor personlighed i Danmark afslører, hvem han/hun stremmer på som statsminister til et dansk folketingsvalg?

  3. 3

    Hvilken stor dansk kendis, tror I, vil have størst indflydelse, hvis hun/han gav sin stemme til kende?

  4. 4

    Hvad tænker I om, at kendte mennesker kan have indflydelse på udfaldet af et demokratisk valg?

Er popidoler med til at afgøre valg?

Se her, hvad ekspterne mener om, at flere kendte viser deres stemme til Kamala Harris her i slutfasen af valgkampen.

I 'Genstart' diskuterer sportsjournalist Tommy Kjærsgaard og vært Anna Ingrisch, om popikoner som Taylor Swift virkelig kan afgøre det amerikanske præsidentvalg. Hør også om Taylors forhold til fodboldstjernen Travis Kelce, og om deres forhold har nogen indflydelse på hendes politiske magt.