Når der er valg, er der nogle politikere, der gerne vil tale om at forbedre klimaet, mens andre synes, det er vigtigere at tale om, at vi skal have mere personale i børnehaverne.
Det kaldes for mærkesager.
En mærkesag er en sag, som betyder ekstra meget for et parti eller en politiker. En mærkesag vedrører de ændringer, politikerne tror, der skal til for at gøre Europa, Danmark eller kommunerne til et bedre sted at leve.
Det er sager, som de vil kæmpe særligt meget for.
Partierne skal være enige
Et parti kan dog aldrig være sikker på at få sin mærkesag gennemført. Heller ikke selvom partiet bliver stemt ind i Europa-Parlamentet, Folketinget, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det kommer nemlig an på, hvad de andre partier synes om mærkesagen.
Et flertal af politikerne skal blive enige, før de eksempelvis kan lave nye love eller vedtage at bruge en sum penge på noget bestemt.
Den politiske dagsorden
Det kan være svært at vurdere, hvem der afgør, hvilke sager der får mest taletid under en valgkamp. De sager, der fylder meget, kalder man for den politiske dagsorden. Man siger, at den politiske dagsorden bliver påvirket af tre aktører: vælgerne, politikerne og medierne.
Eksempelvis vælger nogle politikere at bringe sager op, som de tror, at en stor del af vælgerne sympatiserer med. Formålet kan være at tiltrække stemmer, så de kan få indflydelse, når stemmesedlerne skal tælles op.
Politikere sætter dog i høj grad også selv sager på den politiske dagsorden, som de mener er vigtige for samfundet. De vil typisk gerne tale om deres mærkesager.
Medierne har også indflydelse på den politiske dagsorden under en valgkamp. De bestemmer, hvilke emner, de synes, er vigtigst, at deres læsere og seere bliver oplyst om.
Af den grund bliver medierne tit kaldt for den fjerde statsmagt. Lær mere om mediernes magt HER.
Bestem uden at stemme
Hvis man har en personlig mærkesag, kan man være med til at påvirke lovgivningen og samfundet i Danmark.
Også hvis man eksempelvis ikke er politiker eller har stemmeret. Der er flere måder at få indflydelse på.
Man kan deltage i en politisk demonstration, melde sig ind i en organisation eller et ungdomsparti, få udgivet en kommentar eller klumme i et nyhedsmedie, sende en e-mail direkte til en politiker eller debattere – eksempelvis på de sociale medier. Man kan også oprette et borgerforslag, hvis man har valgret.
Se explaineren, hvor ordningen om borgerforslag forklares.
SELVSTÆNDIG OPGAVE: Find på din egen mærkesag og formulér den som et borgerforslag
Hvis et borgerforslag får 50.000 støtter på 180 dage, bliver forslaget diskuteret af folketingspolitikere i folketingssalen.
Nu skal du udvikle din egen mærkesag, som du skal fremstille som et borgerforslag. Din lærer og/eller dine klassekammerater skal høre om dit borgerforslag.
Klik på pilene i billedhjulet og se, hvordan du løser opgaven.
GRUPPEOPGAVE: Undersøg og debattér partiernes holdninger
Opdel klassen i grupper, og fordel de opstillingsberettigede partier blandt grupperne.
Forestil jer, at I har fået job som spindoktorer på en valgkampagne for et bestemt parti. I skal nu sætte jer ind i partiets holdninger.
En spindoktor er ikke nødvendigvis enig med partiets holdninger, men en dygtig spindoktor er i stand til at finde på argumenter for enhver holdning. Det vigtigste er, at dine argumenter er bedre end dem, de politiske modstandere fremstiller.
Nu skal I sætte jer ind i partiets holdninger til skat, klima og ligestilling, så jeres politikere har gode argumenter, når de skal debattere med de andre partier.
Klik på pilene i billedhjulet og se, hvordan I løser opgaven.