Elma og Asja er 15 år gamle og tvillinger. De deler opgaven som elevrådsformand på Herningvej Skole i Aalborg.
Pigerne er aktive på skolen og har blandt andet sat så meget fokus på miljø og bæredygtighed, at kommunen har tildelt skolen et grønt flag fra Friluftsrådet. Det er blandt andet sket ved at arbejde med affaldssortering på skolen.
De har også samlet penge ind til at købe instrumenter, som skolens elever frit kan spille på i fritkvartererne.
I videoen følger vi tvillingeparret til et multiløb, de har arrangeret. Multiløbet skal samle penge ind til forbedringer af skolens faciliteter. Se, hvordan Elma og Asja sætter deres aftryk på demokratiet.