Elevopgaver 1-8 Materialet henvender sig til udskolingen i faget samfundsfag
BAGGRUND
Ved valget den 4. december 1973 blev halvdelen af Folketingets medlemmer skiftet ud. 1973-valget bliver derfor kaldt jordskredsvalget, fordi de fire gamle partier (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) alle gik tilbage.
Jordskredsvalget i 1973 bliver brugt som eksempel på, at danskerne har ændret vælgeradfærd. Groft forenklet ville en arbejder førhen automatisk stemme på Socialdemokratiet. Tilsvarende ville en landmand sætte sin stemme ved partiet Venstre. Det mønster bryder danskerne med ved jordskredsvalget.
OPGAVE 1:
Kan løses enkeltvis, i par eller i grupper.
Der kan være mange grunde til at udskrive et folketingsvalg. Giv dine bud på, hvorfor en regeringsleder vælger at sende folk til stemmeboksene. Skriv dine bud ned.
Se klippet:
Spørgsmål:
1. Hvorfor blev der udskrevet valg i 1973?
2. Hvad betyder ”det negative parlamentariske princip”?
3. Hvad har det med jordskredsvalget at gøre? (Tip: Slå op på Grundlovens §15).
OPGAVE 2:
Kan løses enkeltvis, i par eller i grupper.
Man placerer ofte partierne på en skala, som går fra højre til venstre. Gennemgå i fællesskab i klassen, hvad det betyder at et parti er højreorienteret eller venstreorienteret.
Se klippene:
Spørgsmål:
Advokaten Mogens Glistrup, som ses i klippene, var stifter af Fremskridtspartiet. Erhard Jacobsen, som også ses, dannede Centrumsdemokraterne.
1. Hvad var de nye partiers mærkesager?
2. Placer partierne på en højre-venstre-skala. Hvorfor er nogle af partiernes mærkesager svære at placere på en højre-venstre-skala?
OPGAVE 3:
Kan løses enkeltvis, i par eller i grupper.
Gennemgå først i fællesskab i klassen, hvad ordet ”socialgruppe” betyder.
Brug dernæst opslagsværker (fx fra Danmarks Statistik) til at sammenligne partiernes mandatfordeling før og efter valget den 4. december 1973.
Se klippet:
Kom med bud på, hvorfor især Fremskridtspartiet blev jordskredsvalgets store vinder? Og hvorfor de gamle partier fik en spand koldt vand i hovedet af vælgerne?
I kan også undersøge, om de nye partier bruger medierne på en ny måde til at fremføre budskaber? Hvordan har samfundet i øvrigt udviklet sig?
OPGAVE 4:
Man kan inddele partier i forskellige typer, fx:
- Elitepartier
- Massepartier
- Klassepartier
- Kartelpartier
Gennemgå i fællesskab, hvad man forstår ved de forskellige typer partier. Placer derefter de politiske partier efter type. Kan et parti tilhøre flere kategorier?
OPGAVE 5:
Løses i grupper.
I skal arbejde med partiernes præsentationsvideoer i forbindelse med folketingsvalget 2019. Formålet er at analysere partiernes retorik - hvordan partierne iscenesætter sig selv, hvilke ord og filmiske virkemidler de bruger for at få deres budskab ud.
Del klassen op i grupper. Hver gruppe skal analysere de valgvideoer, som de opstillingsberettigede partier producerede i forbindelse med folketingsvalget 2019. I kan ofte finde partiernes videoer på deres hjemmeside og på de sociale medier.
Hver gruppe skal overveje:
- Hvad er hovedbudskabet? Hvilke ord bruges til at beskrive partiets holdninger? Hvem er målgruppen?
- Hvem medvirker i videoen? (hovedpersoner, almindelige mennesker etc.) Hvilken effekt har det?
- Hvilke filmiske virkemidler bliver brugt? (fx lyssætning og billedbeskæring) Hvorfor?
Sammenlign efterfølgende valgvideoerne i fællesskab i klassen. Lav en afstemning: Hvilken valgvideo kan I bedst lide? Begrund svaret.
OPGAVE 6:
Gennemgå nu i fællesskab i klassen reklamens virkemidler. Gennemgangen skal ruste jer til at lave jeres egen valgvideo. I kan få mere at vide om, hvordan man producerer en valgvideo i temaet ”Lav din egen film”
Del klassen op i grupper. Find ud af, hvilke partier og lister, der eksisterer i jeres kommune. Hvad er de forskellige partier og listers mærkesager?
Hver gruppe skal vælge et parti eller en liste, som I vil lave en valgvideo for. Aftal en dato, hvor videoerne får premiere. I kan evt. overveje at invitere lokale politikere til gallapremieren og efterfølgende diskutere, om videoerne rammer plet?
OPGAVE 7:
Løses gruppevis. Hver gruppe skal lave en fremlæggelse. Formen bestemmer I selv.
Det danske valgsystem gør det relativt nemt for små partier at komme i Folketinget. Hvis et parti får to procent af stemmerne, er det sikker på at komme i Folketinget. På grund af vores valgsystem har vi langt flere små partier repræsenteret i parlamentet end fx Storbritannien.
Opstil i klassen fordele og ulemper ved:
1. Et parlament, hvor mange små partier er repræsenteret.
2. Et parlament, hvor kun store partier er repræsenteret.
Del klassen i to. I skal lave en kampagne, som skal ændre valgloven i Danmark.
Gruppe 1:
Vil gøre det sværere for små partier at komme i Folketinget. I kan fx kæmpe for at hæve spærregrænsen eller ligefrem indføre flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Gruppe 2:
Vil gøre det nemmere for små partier at blive repræsenteret i Folketinget. I kan fx kæmpe for at sænke spærregrænsen.
I kan lave valgplakater, læserbreve, holde valgmøder, skrive taler eller deltage i interviews. I bestemmer selv formen, men jeres kampagne skal udmønte sig i et produkt, som I præsenterer for klassen.
Det er måske en god ide at tage en solid madpakke med. Ingen må nemlig forlade klassen, før de to grupper er blevet enige om at ændre valgloven. Måske er jeres argumenter så overbevisende, at den anden gruppe accepterer jeres krav på stedet? Eller måske I finder et kompromis?
OPGAVE 8:
Løses gruppevis. Hver gruppe skal lave en fremlæggelse. Formen bestemmer I selv.
Det danske valgsystem gør det relativt nemt for små partier at komme i Folketinget. De skal opnå mindst to procent af stemmerne for at få lov til at sidde i folketingssalen.
Gennemgå i fællesskab i klassen, hvad forskellen på et partiprogram og et arbejdsprogram er.
Se klippet:
Del jer i grupper. Hver gruppe skal danne et nyt parti. Hvilke værdier vil I kæmpe for? Lav et partiprogram. I skal også skitsere partiets arbejdsprogram.
Hvordan vil I organisere jer i partiet. Skal der for eksempel være en politisk leder - og hvem skal vælge hende? Hvem beslutter eller godkender, hvad der skal stå i det politiske program og i arbejdsprogrammet? Hvor meget bestemmer partiets medlemmer?
Præsenter til sidst jeres parti for resten af klasse. I må selv bestemme formen (et skuespil, et kampskrift, et interview, en video, en artikel...)