Nederlaget i 1864 gjorde Danmark til en lille fredselskende nation, som ikke gik i krig i over 100 år.
Men i dag er vi igen en krigsførende nation. Senest er Danmark gået i krig mod Islamisk Stat i Irak sammen med blandt andre USA.
Det er en krig langt fra landets grænser, og fjenden er en helt anden end i 1864. Men er formålet stadig det samme? Og kan vi bruge læren fra 1864 til noget, nu hvor Danmark igen er i krig?
OPGAVER
Se klippet: 1864 er aktuelt igen
1. Hvordan mener både statsminister Helle Thorning Schmidt og historikeren Tom Buk Swienty, at vi kan bruge læren fra 1864 i Danmark i dag?
Se klippet: Læren fra 1864
1. Hvad mener forsvarsordfører for Radikale Venstre, Zenia Stampe, der fejlede i 1864?
2. Undersøg hvad begreberne "idealister" og "realister" betyder.
3. Hvad er læreren fra 1864 ifølge Rasmus Jarlov fra Konservative?
Se klippet: Danmark går i krig mod Islamisk Stat
1. Hvad er formålet med at gå i krig mod Islamisk Stat (IS)?
2. Hvad er din holdning til, at Danmark går i krig mod IS?
3. Enhedslisten vil ikke gå i krig. Undersøg hvorfor, og hvad de vil gøre i stedet.