Aktørtype 4: Borgerne

Som borgere i et demokratisk land har vi god mulighed for at påvirke de politiske beslutninger. Vi kan stemme på politikere til kommunalbestyrelsen og Folketinget, som deler vores meninger. Vi kan også melde os ind i en NGO, som støtter samme sag som os. Men vi har faktisk også mulighed for at få mere direkte indflydelse, hvis der er en bestemt sag, som er vigtig for os.

Hvor meget indflydelse har borgerne?

Almindelige borgere kan have en interesse i at blande sig i de politiske beslutninger, hvis en ny beslutning påvirker dem på en negativ måde. Måske kommer en ny trafikeret vej til at gå lige igennem den skov, hvor man går tur med hunden, og børnene leger hver dag.

Borgere kan for eksempel bruge medierne for at blive hørt i debatten. De kan skrive læserbreve til aviserne eller måske lave et facebookopslag, hvor de argumenterer for deres sag. Det er set før, at et enkelt facebookopslag fra en borger bliver delt mange gange og ender med at skabe så meget opmærksomhed, at det bliver et samtaleemne hos de politikere, som skal træffe beslutningerne.

Hvem er borgerne for eksempel?

Borgere kan blande sig i debatten som enkeltpersoner, men ofte vælger de at gå sammen med andre for at stå stærkere. For eksempel kan en beboer gå sammen med andre beboere i et område, hvor de er bekymret for en ny vej. De kan så indkalde de lokale politikere til et dialogmøde, hvor de fortæller om deres bekymringer i forhold til den nye vej. De kan også starte en underskriftsindsamling imod den nye vej.

Hvis mange borgere pludselig bakker op om den samme sag, kan man tale om en græsrodsbevægelse. Man kalder det en græsrodsbevægelse, fordi den ligesom græsrødder kommer nedefra, altså fra enkelte borgere.

Græsrodsbevægelser kan for eksempel lave store demonstrationer med bannere, taler og slagsange. De er oftest ikke så fast organiserede, men er mere et netværk af borgere med de samme holdninger. Man kan se på antallet af demonstranter, hvor mange der støtter bevægelsen, men det tal kan variere meget fra gang til gang.

Et eksempel på græsrodsbevægelser fra gamle dage er de såkaldte fredsbevægelser og OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft). I 2020 ser vi flere steder i verden græsrodsbevægelser, der kæmper for de sortes rettigheder eller for klimaet.

Hvem er borgerne/græsrodsbevægelserne i debatspillet?