Du kender dem måske som de unge mennesker i ensfarvede T-shirts, der stopper dig på gågaden og vil have din opmærksomhed. De kommer typisk fra en interesseorganisation, som går ind for en bestemt politisk sag, for eksempel beskyttelse af klimaet.
Sådan en organisation kalder man en NGO. NGO står for ‘non-governmental organization’. Det betyder, at organisationen ikke er styret af en stat.
Hvor meget indflydelse har NGO’erne?
Man kan sige, at NGO’erne er et supplement til den officielle politiske proces, som foregår i kommunerne, regionerne og folketinget.
NGO’erne kan i høj grad påvirke politiske beslutninger. Nogle af dem har mange penge til kampagnearbejde, fordi mange mennesker støtter dem økonomisk.
NGO’erne ligger ofte inde med en stor viden om et bestemt emne, og politikerne kan derfor invitere dem indenfor, når de behandler lovforslag. Nogle gange nedsættes der en kommission, som skal undersøge fordele og ulemper ved et lovforslag, og her kan NGO’er komme til orde og forsøge at påvirke beslutningerne.
Man kalder det lobbyisme, når en NGO forsøger at påvirke politikerne til at træffe en bestemt beslutning. En erhvervsorganisation eller en virksomhed kan også lave lobbyisme for at sikre deres egne økonomiske interesser.
Hvem er NGO'erne for eksempel?
Du kender helt sikkert internationale NGO’er som Greenpeace og Amnesty International.
Danmarks Naturfredningsforening er et eksempel på en dansk NGO, som har klima, naturbeskyttelse og biodiversitet som mærkesager.
Et andet eksempel er erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer, som forsøger at skabe bedst mulige forhold for landmændene.
Hvem er NGO’er i debatspillet?
- •
Naturforeningen
- •
Betonbranchen
- •
Friluftsforeningen
- •
Jægerforeningen