Menneskerettighederne er en samling af regler, der er vedtaget af organisationen FN. Rettighederne skal hjælpe til at beskytte det enkelte menneske.
Historien bag erklæringen
Efter Første og Anden Verdenskrig blev det tydeligt, at gode vilkår for mennesker ikke er en selvfølge. Derfor oprettede 51 lande FN i 1945. Formålet med FN er at sikre fred mellem verdens lande, men også at sikre menneskers rettigheder og at beskytte dem.
Den 10. december 1948 vedtog generalforsamlingen i FN derfor Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
30 artikler skal beskytte mennesker
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne består af 30 artikler, der fungerer som en slags regler. Artiklerne giver blandt andet alle mennesker ret til at arbejde, uddanne sig og være ved godt helbred. Desuden skal ingen mennesker fx udsættes for slaveri, tortur eller racisme.
Menneskerettighederne tilhører os alle, blot fordi vi er mennesker, og de kan aldrig blive taget væk fra os. Men det betyder desværre ikke, at de altid bliver overholdt. Tortur eller tvangsægteskab er for eksempel brud på menneskerettighederne.
Børnekonventionen
Alle børn under 18 år skal have de samme rettigheder lige meget, hvor de kommer fra i verden. Derfor har FN lavet Børnekonventionen, som er en del af menneskerettighederne. I Børnekonventionen er der 54 artikler, der skal beskytte børns rettigheder.
Artiklerne er delt op i tre grupper:
Del 1 skal sikre børns ret til at udvikle sig og overleve. Derfor skal børn fx kunne få lægehjælp, gå i skole og få nok mad at spise.
Del 2 skal sikre, at børn er trygge, og at de fx ikke bliver slået eller misbrugt.
Del 3 skal sikre, at børn har ret til selv at bestemme, hvad der er bedst for dem, og at de må sige deres meninger.
Læs mere om Børnekonventionen her.
Kilder: denstoredanske.dk, menneskeret.dk, un.org, redbarnet.dk
Arbejdsopgaver
Opgave 1
Se klippene 'Hvad er FN’s Børnekonvention?' og 'Det står der i FN’s Børnekonvention' og svar på følgende spørgsmål:
- •
Hvad er Børnekonventionen?
- •
Hvorfor har man vedtaget en konvention, der kun handler om børn?
- •
Hvorfor er det vigtigt at kende sine rettigheder?
Opgave 2
Se klippet 'Institut for Menneskerettigheder: Børn ved for lidt' og svar på følgende spørgsmål:
- •
Hvad betyder tortur?
- •
Hvorfor siger specialkonsulent Cecilia Decara, at tortur er dårligt?
- •
Synes I, det er okay at bruge tortur? Diskuter argumenter for og imod.
Opgave 3
Se klippet 'Hvad gør børn bange?' og svar på følgende spørgsmål:
- •
Hvad laver Sankt Ansgars Skole for at hylde Børnerettighederne?
- •
Hvad er Annabelle Damgaard og Fatima Zahra Zahid bange for?
- •
Hvad frygter I mest for her i Danmark og hvorfor?
- •
Hvad er I mest bange for i fremtiden og hvorfor?
Opgave 4
Se klippet 'Malala kæmper for børns rettigheder' og svar på følgende spørgsmål:
- •
Hvem er Malala Yousafzai?
- •
Hvorfor har Malala Yousafzai vundet Nobels Fredspris sammen med Kailash Satyarthi?
- •
Hvorfor er det vigtigt, at børn kan gå i skole?
- •
Hvad betyder det, at børn bliver udnyttet økonomisk?