Dit arbejde bestemmer din levestandard
For de fleste mennesker hænger deres private økonomi tæt sammen med deres arbejde. Sandsynligvis også for dig.
Det er arbejdet, som afgør, hvad du får i lønningsposen. Og det er størrelsen på din lønningspose, der afgør, hvilket hus, du kan købe, og hvilken bil, du kan køre rundt i.
Det er også størrelsen på din lønningspose, der er med til at afgøre, om du kan købe en ny mobiltelefon hvert halve år. Eller om du må vente et par år, og så købe en knap så smart-phone.
For høje lønninger kan være et problem
Men høje lønninger er ikke kun en god ting. Når danske lønninger stiger, så bliver det også dyrere at drive virksomhed i Danmark. Arbejdslønnen er en af de største omkostninger for mange virksomheder.
Og hvis lønningerne bliver for høje, så kan det blive fristende for en virksomhed at flytte til fx Polen eller Kina, hvor lønningerne er lavere.
Det er delte meninger om størrelsen af de danske lønninger.
I klippet "Danskerne villige til løn-nedgang" fra 2009, kan du se et TV AVISEN-indslag om et firma, hvor de ansatte har accepteret at gå ned i løn for at hjælpe deres virksomed.
I klippet "Høje danske lønninger er ikke et problem", kan du til gengæld møde en økonom, som ikke mener, at høje danske lønninger er et problem.