Så et frø!
Mange dyr mangler planter og blomster, som de kan bo på og spise af. For eksempel sommerfuglene og bierne. I kan hjælpe mange dyr på én gang, hvis I sår blomsterfrø eller laver frøbomber. Det er særligt nektarrige blomster, som dyrene er glade for. Så kan bier, sommerfugle og også andre insekter som myg finde nektar. Det hjælper også dyr som flagermus, der lever af at spise insekter.
Her kan I finde en guide til, hvilke blomster som dyrene godt kan lide.
Her kan I se, hvordan I laver en frøbombe.
I kan enten se Hr. Skæg synge om at så blomsterfrø, eller I kan se Motor Mille synge om at få frø.
Lav vandhuller og vandbade!
Flere dyr har brug for vand i deres levesteder. Frøerne mangler vandhuller, hvor de kan finde mad og vand, når de hopper rundt i naturen. Lav små ”vandrevandhuller”, som frøerne kan komme og besøge, når de er på farten.
Her kan I finde en guide til at lave vandhuller, som frøer, insekter og andre dyr kan nyde godt af.
Her kan I se Rosa, Kristian og Motor Mille synge om at grave vandhuller.
Når vejret herhjemme er rigtig koldt eller rigtig varmt, så kan fuglene også have svært ved at finde vand. Vandet er enten frosset til is eller forsvundet – og så bliver de rigtig tørstige. Derfor er det en god idé at lave et vandbad til dem. På den måde har de et sted at drikke vand fra og bade sig i.
Her kan I finde en guide til at lave jeres eget vandbad.
Her kan I se Isabel vise, hvordan man gør det.
Pas på dyrenes hjem - byg et bo!
Dyrene har brug for steder at bo, så de kan gemme sig, sove og nogle gå i vinterhi. Vi skal derfor passe rigtig godt på de steder, de allerede har at bo i. Flagermusen kan for eksempel godt lide at bo i gamle træer, derfor er det vigtigt, at vi ikke fælder træerne. Udover at bevare de steder dyrene allerede lever i, så kan I også hjælpe dem ved at bygge steder, hvor de kan flytte ind.
Her kan I se, hvordan I kan bygge et hus til pindsvin og andre dyr.
Her kan I finde vejledningen til Siljas kvasbunkehus. Kvasbunker er også gode for mange andre dyr end pindsvin! Sommerfuglene kan for eksempel gå i vinterhi i kvasbunker.
I kan også bygge redekasser, hvor fugle kan lægge æg og bo. Isabel viser hvordan, I kan gøre det, her.
Saml den op! Hjælp med at fjerne skrald fra naturen.
Der ligger alt for meget affald i vores natur. Affaldet flyver rundt med vinden og kan lande i havet. Havets dyr bliver syge af at spise plastik, og så sidder de fast i plastik og skrald i havet. Derfor skal vi sørge for at samle skraldet op, inden det ender i havet. I kan altså hjælpe dyrene ved at samle skrald, så det ikke ligger i naturen. I kan også undersøge, hvilket skrald I har fundet mest af og tale om, hvad I kan gøre ved det.
Tegn og tæl, hvor meget skrald I har fundet. Find et skema til det her.
Se Motor Mille synge om at samle skrald her.
Print jeres diplom!
Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget! Hvis I har gjort bare én af de her ting for at hjælpe dyrene, så har I fortjent titlen “Ramasjang Redder”. Download et diplom her!