Hvordan hjælper vi fuglene?

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Hvis I har lyst til at hjælpe fuglene, så er der her fire ting, I kan gøre:

1. Lav foderkugler

Fugle elsker at spise insekter, men når det bliver meget koldt udenfor, så kan det være svært at finde insekter, og så mangler fuglene mad, så de har energi til at flyve, holde sig varme, finde mad og få unger.

Find manualen HER.

Find hjælp i videoen 'DIY - Foderkugler' i kliplisten.

2. Byg en redekasse

Når nogle fugle skal bygge reder til deres æg, så kan de godt lide at gøre det inden i hule træer, men når vi mennesker fælder døde og gamle træer, så mangler fuglene et sted at bo og få deres unger.

Mejsekasser: Find manualen HER.

Stærekasse: Find manualen HER.

Natuglekasse: Find manualen HER.

Find hjælp i videoen 'DIY - Redekasse' i kliplisten ovenfor.

3. Lav et fuglebad

Når vejret herhjemme er rigtig koldt eller rigtig varmt, så kan fuglene have svært ved at finde vand, fordi det enten er frosset til is eller vandet er forsvundet – og så bliver de rigtig tørstige. Derfor er det en god idé at lave et vandbad til dem. På den måde har de et sted at drikke vand fra og bade sig i.

Find manualen HER.

Find hjælp i videoen 'DIY - Fuglebad' i kliplisten.

4. Lav fugleskræmmere til vinduet

Glasruder findes ikke naturligt i naturen. Derfor er det svært for fugle at undgå sammenstød med vores vinduer. Fugleskræmmere, der ligner rovfugle, er en god måde at bruge fuglenes eget forsvar mod deres fjender til at beskytte dem mod rudesammenstød.

Find fugleskræmmere HER. Klip dem ud, og hæng dem op.

Hvis I må for jeres lærer og forældre, kan I tage et billede af jeres gode fuglegerning og sende det til fuglekortet HER. På fuglekortet kan I følge med i alle de gode fuglegerninger, der bliver gjort rundt omkring i Danmark.