Del 1: Hvad er en sommerfugl?

I år skal vi hjælpe sommerfuglene, men hvad er en sommerfugl egentlig, og hvad spiser den?

Lige om lidt skal I se en video om sommerfuglene i Danmark, men først skal vi finde ud af, hvad I ved om sommerfugle.

Spørgsmål til forforståelse:

  • Hvad tror I, at sommerfugle spiser?

  • Hvor tror I, at sommerfuglene bor?

  • Hvordan tror I, at sommerfuglens krop ser ud?

Spørgsmål til videoen:

  • Hvilket slags dyr var en sommerfugl?

  • Hvilke tre "superkræfter" havde den?

  • Hvad spiste sommerfuglene?

  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe sommerfuglene?

Kig på sommerfuglens krop – hvad kan I se?

Citronsommerfugl (Foto: © G.Wolf)

Nu skal I undersøge sommerfuglen. Kig på billedet af citronsommerfuglen, og tal om, hvad I ved om det lille insekt.

Tal om:

  • Hvordan ser sommerfuglens krop ud?

  • Hvordan ser I ud?

  • Hvordan smager sommerfuglen på ting?

  • Hvordan lugter sommerfuglen? Hvordan lugter du?

  • Hvordan spiser sommerfuglen? Hvordan spiser du?

Opgave: Sæt navne på sommerfuglens krop.

Find den første opgave i opgavehæftet. Her skal I sætte navne på sommerfuglens krop.

Sommerfugle har mange forskellige farver og mønstre på deres kroppe.

Sommerfuglens farver kan fortælle andre dyr, at den smager dårligt eller er giftig. Farverne hjælper også sommerfuglen med at finde en anden sommerfugl, den kan parre sig med.

Sommerfuglen bruger også farverne til at gemme sig med. Farverne kan kamuflere den, så den er svær at se for dyr, som gerne vil spise den.

Spørgsmål:

  • Hvilke farver tror I, at I skulle være, hvis I skulle gemme jer ude i skolegården?

Her kan I se fire forskellige danske sommerfugle.

Tal om, hvad I tror, at dens farver skal fortælle?

Læs svaret i billedteksten.

  • Køllesværmeren er egentlig en natsværmer, men det ved den ikke, så den flyver om dagen. De røde og sorte farver fortæller de andre dyr, at den er meget giftig.
  • Den gule farve fortæller andre dyr, at citronsommerfuglen er giftig og smager dårligt. Citronsommerfuglen er blevet giftig, fordi den som larve spiste blade fra tørstetræet, som er en giftig plante for andre at spise af. (Foto: © G.Wolf)
  • Dagpåfuglens to store øjne på vingerne kan skræmme andre dyr. Når fugle ser ’øjnene’, tror de, at det er et stort rovdyr, der står lige foran dem, og så flygter de. Dagpåfugleøje kan også ’hvæse’ med sine vinger, så den skræmmer andre dyr væk. De tror, det er en slange, der hvæser.
  • Nældens takvinges flotte farver og tegninger fortæller andre sommerfugle, at den er en nældens takvinge og at den gerne vil møde en anden nældens takvinge for at parre sig. Hvis den lukker vingerne sammen, er den helt brun på undersiden. Helt perfekt til at gemme sig på træer og i buske. (Foto: © Bjarne Christensen, Bjarne Christensen)
1 / 4

Opgave: Spejl sommerfuglevinger

En sommerfugls vinger ser ens ud. De er helt symmetriske, så du kan spejle dem.

Nu skal nu prøve at spejle sommerfuglevinger. I skal spejle den vinge, du kan se over i den tomme vinge.

I må gerne farvelægge sommerfuglene bagefter.

Opgave: Find Danmarks national sommerfugl

Nu skal I farvelægge sommerfuglen efter ikonerne på tegningen og se, om I kan finde ud af, hvilken sommerfugl der er Danmarks national sommerfugl.