Se videoklippet, hvor Johanne og Adam gør sig meget umage med at vise musikerne, om de skal spille svagt eller kraftigt. De viser dynamikken med deres kropssprog.
Små bevægelser og lukket kropssprog gør, at musikerne spiller ganske svagt og stille, mens store bevægelser og åbent kropssprog betyder kraft og styrke.
OPGAVE: Dirigér med dynamik
Lav jeres eget orkester i klassen, hvor I benytter jer af xylofoner, klokkespil, trommer og slagtøjsinstrumenter.
Start med at lave lydkollager, så I finder jer til rette på instrumenterne. I skal ikke spille en særlig sang, da det er vigtigt, at orkestret kan koncentrere sig om at se på dirigenten hele tiden.
I skal skiftes til at dirigere klassekammeraterne med fokus på dynamikken.