Nu er det din tur til at få styr på dirigent-bevægelserne. Men først er det vigtigt at kende til begreberne timing og puls.
OPGAVE 1: Opmærksomhed på timing
"Klar, parat, start, NU!" Har du prøvet at løbe om kap, hvor din modstander kom til at tyvstarte? Det kan være irriterende, men hvorfor tror du, det sker?
Er det, fordi man bare vil komme først? Eller kan det være, fordi man ikke kan forudsige, hvornår man må løbe?
Du skal nu stille dig på din stol. Når din lærer tæller an, skal alle dine klassekammerater hoppe ned igen. Mon det lykkes hele klassen at starte samtidig?
OPGAVE 2: Opmærksomhed på puls
Puls er den rytme, vores hjerter slår i.
Puls betyder også noget i musikken. Det er musikkens hjerteslag. Du mærker pulsen, når du vrikker i takt til musikken med din fod.
Som dirigent er det vigtigt, at pulsen er tydelig og bevidst, så orkestreret har den samme puls-fornemmelse.
Spil forskellige musiknumre, og find i fællesskab frem til musikkens puls. Klap den, eller bevæg dig rundt på gulvet i puls.
Her er nogle musikeksempler:
- •
Offenbach: fra Orfeus i underverdenen (går i fire slag, 4/4)
- •
D. Shostakovich: Waltz No 2 (går i tre slag, 3/4)
OPGAVE 3: Så skal I dirigere
Se videoklippet, hvor Adam og Johanne dirigerer ungdomsorkestret Dusika. Dirigenterne fortæller og viser dig også, hvordan du kan dirigere sange.
Nu er det din tur til at prøve at dirigere dine klassekammerater.